De bedste elever og medarbejdere til ambitiøse restauranter

På Kold College uddanner vi dygtige kokke og tjenere, så du altid kan tilbyde dine kunder en madoplevelse ud over det sædvanlige. Man kan med andre ord sige, at vi skaber fremtidens Michelin-stjerner.

 

 

 

Magnus

Gastronomisk talentakademi

Gennem vores gastronomiske talentakademi får vores studerende mulighed for at udøve den passion, de har for deres håndværk. Gennem ekstra undervisning og virksomhedsbesøg får vores akademistuderende chancen for at fordybe sig i både teoretiske og praktiske aspekter.

Derudover får akademiets studerende også mulighed for at deltage i forskellige håndværkskonkurrencer både i Danmark og i udlandet. Derfor stræber de altid efter perfektion og er klar på en udfordring – og du kan være sikker på, at du får de dygtigste madhåndværkere til din restaurant.

Talentakademiets studerende deltager desuden i en 14-dages rejse til udlandet – og i år går turen til Portugal eller Frankrig. Gennem et indblik i forskellige kulturer forfiner de således deres håndværk, prøver kræfter med nye arbejdsgange og skaber et netværk ud over Danmarks grænser.

Med passion for håndværket skærper vi talentet og garanterer kandidater med et højt fagligt niveau og professionalisme.

Kurser

På Kold tilbyder vi kurser, der forbedrer og perfektionerer færdighederne inden for de studerendes valgte område – men vi giver dem også mulighed for at udforske et nyt.

For eksempel tilbyder vi den populære bartenderuddannelse, hvor de lærer, hvad det vil sige at arbejde i en bar. En intens uddannelse, der består af både teoretisk fordybelse og praktisk arbejde for at gøre dem endnu mere kvalificeret til arbejdet på fremtidens Michelin-restauranter.

Derudover stiller vi skarpt på tidens trends og tendenser, hvorfor vi udbyder kurser inden for alt fra mad til vegetarer og veganere til vores ambitiøse Chocolatieruddannelse.

Lederuddannelse

Vi stræber efter at forny gastronomien i hele Danmark. Dét gør vi, fordi vi ønsker at fremhæve det store udviklingspotentiale i branchen. Den praksisorienterede gastronomiske lederuddannelse fokuserer på konkrete ledelsesværktøjer, som kan anvendes i dagligdagen for at definere rammer og retning for andre eller for en virksomhed.

Med Kolds gastronomiske ledelsesakademi vil vi opbygge en bred forståelse for de forskellige jobfunktioner, der tilsammen skaber en Michelin-værdig gæste- eller kundeoplevelse.

20240318_171116

Michelin-potentiale

Guldvindere til Årets Kokkeelev 2024

Hos Kold uddanner vi dygtige gastronomer. Ved Årets Kokkeelev-konkurrence gik to af Kolds elever, Magnus Lund Hansen og Magnus Kokkendoff Ravnbo, hjem med guld!