Databrud

Kold College er blevet orienteret af vores leverandør af læringsplatformen Canvas, Instructure (Canvas LMS), om en sikkerhedshændelse, som kan have påvirket oplysninger om brugere i platformen.

Ifølge de oplysninger, vi har modtaget fra leverandøren, kan følgende oplysninger have været omfattet:

  • Navn

  • E-mailadresse

  • Studie- eller medarbejder-ID

  • Beskeder sendt mellem brugere i Canvas

Der er ikke oplysninger om, at adgangskoder, CPR-numre eller betalingsoplysninger er blevet kompromitteret.

Canvas kan fortsat anvendes som normalt. Leverandøren har oplyst, at hændelsen er håndteret, og at der er implementeret yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

Kold College har anmeldt hændelsen til Datatilsynet og følger sagen i dialog med leverandøren og vores databeskyttelsesrådgiver.

Vi anbefaler, at brugere er opmærksomme på eventuelle mistænkelige e-mails eller beskeder. Oplysningerne kan potentielt anvendes til phishing eller forsøg på at udgive sig for at være en troværdig afsender. Hvis du er i tvivl om en besked, anbefaler vi, at du kontakter afsenderen via en anden kanal, før du reagerer.

Har du spørgsmål til orienteringen, support@koldcollege.dk