Som elev i grundskolen skal du i brobygning. Og her kan det være en god ide at tage på brobygning på forskellige uddannelser. Det giver dig et indblik i, hvad der er noget for dig – og også hvad der ikke er.
På Mad og Oplevelser får du en forsmag på madens verden og et indblik i, hvordan vi arbejder med råvarer, behandling af maden, servicering og service generelt.
Du kommer primært til at arbejde med praktiske opgaver indenfor tjener-, kok- og bageruddannelserne, så du virkelig kan få en idé om, hvad uddannelserne byder på. Det krydrer vi med lidt teoretisk viden, så du får et indblik i, hvad man skal vide på hver uddannelse. Derudover har du naturligvis masser af tid til at stille spørgsmål, få stillet din nysgerrighed og mærke efter, om det kunne være noget for dig.