For dig, der elsker mad og MasterChef

Til sommer åbner Kold College dørene til noget nyt: En MasterChef Camp for unge i 5.–10. klasse.

Tre dage med mad, kreativitet og fællesskab – i et rigtigt køkken.

Campen ligger i uge 32, og her får deltagerne lov til at prøve kræfter med det hele:
forretter, hovedretter og desserter, grundteknikker og masser af smag.

Der skal arbejdes kreativt med råvarer og smagssammensætninger, mens de undervises af Kolds dygtige kokke.

Vi vil gerne give unge en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde med mad. Ikke bare se det – men selv stå med det i hænderne,” siger Morten Boros Madsen, uddannelseschef for Mad & Oplevelser.

Campen er for alle – uanset niveau.
Det handler ikke om at være bedst. Det handler om at prøve sig frem, være nysgerrig og have det sjovt undervejs.

Og så handler det om fællesskab.

Man arbejder sammen i køkkenet, hjælper hinanden – og opdager hurtigt, at mad bare er sjovere, når man er flere om det.

Vi ved, at mange unge er nysgerrige på mad, men ikke altid ved, hvor de skal starte. Her får de en tryg ramme til at prøve det af,” siger Morten.

MasterChef Camp løber fra den 3. til 5. august, og der er et begrænset antal pladser.

Læs mere og tilmeld dig her.

Elev på kokkeuddannelsen gør sig klar til eksamen