Bliv uddannet bartender

Er uddannelsen for dig?

Bartenderuddannelsen er for personer, der er i restaurationsbranchen/cafeer og folk, som allerede arbejder som bartendere, men ønsker at udbygge sine færdigheder bag baren og lære nye teknikker. Du får et bevis på dine færdigheder, så dine jobmuligheder bliver større. Desuden kan den bruges til dig, som ønsker et større barkendskab.

Bliv klogere på uddannelsen herunder

 

Tjener der mikser en drink

Hvad er en bartenderuddannelse?

Bartenderuddannelsen er en koncentreret uddannelse, hvor du kommer igennem alle aspekter af arbejdsgangen i en bar. Du tilegner dig viden og færdigheder, da der i hver undervisningsgang er praktisk arbejde.

På uddannelsen lærer du:

  • Mixe, bygge, blende og shake forskellige cocktails og mocktails med udgangspunkt i IBA’s cocktaillister
  • Sensorik
  • Free pour
  • Lær at lave sirup og ekstrakter
  • Destillationsmetoder og spiritustyper
  • Viden om øl, vin og hedvin
  • Arbejdsrutiner bag baren
  • Konflikthåndtering
  • Service-skills
  • Working flair

Praktisk information

Hvor foregår uddannelsen?
Uddannelsen foregår hos Kold College – Danmarks Førende Fødevareskole. Adresse: Landbrugsvej 55, 5260 Odense S
Hvornår foregår undervisningen?
Uddannelsen består af 9 efterfølgende mandage med undervisning kl. 10-17 og 1 mandag med eksamen.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Tilmelding via tilmelding på kursussiden. Benyt dette link: https://koldcollege.dk/kursusoversigt/bartenderuddannelsen/ eller klik på knappen herunder. Tilmeldingsfrist den 22. marts 2024.
Bartender laver en drink

Uddan dig til mixolog

Når du har fuldendt bartenderuddannelsen, kan du videreuddanne dig til mixolog.

På mixologuddannelsen får du en dybdegående viden om spiritustyper, lærer hvordan du blander cocktails, hvordan du driver en bar, hvordan du skænker den perfekte øl eller serverer den perfekte cocktail. Du lærer også, hvordan du genkender tegn på beruselse og konflikter, og hvordan du håndterer det.

Det er færdigheder, som arbejdsgiverne ønsker at se. Ved at tage uddannelsen vil du have en stor forståelse og viden om det professionelle arbejde bag en bar.

Hvem henvender mixolog-uddannelsen sig til?

Mixologuddannelsen er for dig, som har taget vores bartenderuddannelse eller dig, der kan dokumentere, at du har arbejdet, hvad der svarer til 1 år som fuldtidsansat i en bar. Det er en forudsætning, at du har et indgående kendskab til bararbejde og som minimum kender og kan lave de mest alm. cocktails og forklare om de ingredienser, der anvendes til disse.