Nordisk guld
To af vores kokkeelever har vundet guld ved de Nordiske Mesterskaber for kokke- og tjenerelever i Sverige.
Magnus Ravnbo og Cecilie Gade leverede en præstation på højt niveau og kunne efter konkurrencen lade sig kåre som Nordens bedste kokkeelever. Konkurrencen samler de dygtigste elever fra de nordiske lande og stiller store krav til både håndværk, kreativitet og evnen til at arbejde under pres.