Jeg troede, jeg skulle arbejde med planter. I dag er det mennesker, jeg ser vokse.

Da Ida skulle vælge uddannelse, var hun ærlig talt skoletræt. Hun havde svært ved at se sig selv på endnu en skolebænk, og tanken om flere år med bøger og klasselokaler sagde hende ikke ret meget.

Men planterne gjorde, og derfor begyndte hun på gartneruddannelsen på Kold College.

Hun troede, hun havde fundet en uddannelse, hvor hun skulle lære planter at gro. I dag ved hun, at hun mindst lige så meget er med til at få mennesker til at vokse.

Jeg havde ikke forventet, at man blev grebet så meget. Lærerne var virkelig gode til at omfavne, at man ikke altid var 100 procent. Nogle dage var man måske kun 30 procent af sig selv – og det var okay,

Ida

Gartner

Da lysten til at lære voksede

Selvom interessen for planter var stor, var Ida usikker på, hvordan det ville blive at starte på en uddannelse igen. Hun var nervøs for, om hun endnu en gang ville opleve, at skolen blev det svære.

Sådan blev det ikke.

Det blev afgørende. Ikke bare for, at hun gennemførte uddannelsen, men for, at hun fik lyst til at lære igen.

“De succesoplevelser, jeg fik undervejs, byggede mig virkelig op,” forklarer hun.

En dør, hun ikke vidste fandtes

Under uddannelsen drømte Ida om at blive selvstændig. Hun havde aldrig forestillet sig, at hun skulle undervise, men så opstod muligheden – faktisk inden hun selv var færdigudlært.

“Jeg blev spurgt, om jeg ville være vikar i et par måneder. Jeg elsker nye udfordringer, så jeg tænkte: Hvorfor ikke?” griner hun.

Det, der skulle have været et kort vikariat, blev begyndelsen på en ny karriere. For den dag hun var færdigudlært, underskrev hun kontrakten med Kold og står i dag selv foran de elever, der er ved at tage de første skridt ind i gartnerfaget.

“Jeg fandt ud af, hvor meget jeg faktisk elsker at lære fra mig. Når man selv er nysgerrig, bliver eleverne det også,” smiler hun.

Gartner er meget mere, end de fleste tror

Hvis der er én ting, Ida gerne vil gøre op med, er det forestillingen om, at gartnerfaget kun handler om blomster og planter.

“Folk tror, man ‘bare bliver gartner’. Men branchen er i sindssyg udvikling. Der kommer robotter efter robotter, klimacomputere og ny teknologi hele tiden,” fortæller hun.

Hun oplever, at mange bliver overraskede over, hvor mange retninger uddannelsen kan føre i og hvor meget udvikling, der er i faget. Og som hun siger: det er jo de gartnere, der bliver udlært nu, der kommer til at være en del af denne store udvikling.

Nogle arbejder med avanceret klimastyring i væksthuse. Andre bliver specialister i planteproduktion eller arbejder med udviklingen inden for biologisk bekæmpelse. Nogle starter deres egen virksomhed. Og andre læser videre eller – som Ida – ender med at undervise.

“Der er noget for næsten alle. Der er plads til dem, der elsker planter, dem der nørder teknologi, og dem der drømmer om at blive selvstændige. Jeg plejer at sige, at gartnerierne har brug for alle slags mennesker: Dem, der har det godt med at jonglere med én bold – men også dem der kan jonglere med 100 bolde … og alt derimellem. Der er så mange retninger, man kan gå. Det handler bare om at finde den, der passer til én,” siger hun.

Det bedste er at se andre vokse

Når Ida fortæller om sit arbejde, vender hun igen og igen tilbage til det samme: at se mennesker udvikle sig.

Det minder hende om hendes egen tid på Kold. Om den opbakning, der gjorde, at hun selv voksede – både fagligt og personligt. Og det er den oplevelse, hun forsøger at give videre.

“Der er noget helt særligt i at se eleverne vokse. Den person, der kom ind ad døren, er ofte meget stærkere, når de går herfra. Du er ikke fejlet, hvis det ikke lykkes første gang. Her er plads til at lære. Og plads til at finde sin egen vej,” fortæller hun.

En branche med plads til at vokse

Hvis Ida skal give ét råd til unge, der overvejer gartneruddannelsen, er det enkelt:

“Giv den en chance. Jeg havde aldrig forestillet mig, hvor mange døre uddannelsen kunne åbne. Det er en karrierevej, hvor det er nemt at vokse,” siger hun.

Hun peger samtidig på, at branchen står over for et generationsskifte. Mange virksomhedsejere nærmer sig pensionsalderen, og det skaber gode muligheder – både for dem, der drømmer om et job, og for dem, der en dag gerne vil være deres egen chef.

For Ida begyndte det hele med planterne. I dag ved hun, at det, der driver hende allermest, ikke kun er at få planter til at gro. Det er at se mennesker gøre det samme.