Elevportræt - Anna

26-årige Anna Karen Pálsdóttir vidste allerede, at mejeribranchen var noget for hende, inden hun begyndte på mejeristuddannelsen.

Hjemme i Island arbejdede hun på MS Akureyri, et mejeri i den nordlige del af landet. Hun kunne lide arbejdet, fandt produktionen spændende og kunne sagtens se sig selv blive i branchen.

Derfor besluttede hun sig for at uddanne sig som mejerist.

Det betød samtidig, at hun måtte pakke kufferten og tage til Danmark.

I dag er Anna på hovedforløb 3 på Kold College og skifter mellem arbejdet på mejeriet hjemme i Island og skoleopholdene i Odense.

Noget af det, Anna især er blevet glad for på uddannelsen, er sammenhængen mellem det, hun lærer i undervisningen, og det, hun selv arbejder med i praksis.

For mejeristuddannelsen handler ikke kun om at kunne fremstille et produkt. Man skal også forstå, hvad der sker undervejs.

“Det bedste for mig er sammenkoblingen mellem det praktiske og det teoretiske. Man lærer det praktiske arbejde, men også hvad der faktisk sker med mælken, når den bliver til et produkt,” forklarer hun.

Undervisningen foregår derfor både i klasselokalet, laboratorierne og træningsmejeriet. Og for Anna er det netop kombinationen, der får tingene til at falde på plads.

“Underviserne får teorien i bøgerne til at hænge godt sammen med det praktiske. Det giver rigtig god mening for mig,” uddyber hun.

Nogle gange opstår forbindelserne også steder, hun ikke havde forventet. På grundforløbet arbejdede Anna blandt andet med fermentering og opdagede, at processerne bag ølproduktion på flere områder minder om dem, man møder i mejeriproduktionen: “Det overraskede mig, at der var den sammenhæng. Når man forstår processerne, begynder tingene at hænge sammen.”

Det faglige var én ting. Men inden første skoleophold var Anna især spændt på noget andet:

Sproget.

Hun havde lært dansk i skolen på Island, men beskriver det selv som meget “skoledansk” med fokus på grammatik. Inden uddannelsesstart var hun derfor i sprogpraktik på et dansk mejeri, hvor hun fik mulighed for at bruge sproget i hverdagen og lære de faglige ord.

Alligevel var det grænseoverskridende at begynde på Kold.

“Jeg var nervøs for, om mit dansk var godt nok. Men det er vigtigt, at man tør snakke og bruge sproget, selvom man ikke siger alting perfekt,” forklarer hun.

Her har både klassekammerater og undervisere gjort en forskel.

“Alle har tålmodighed med én. Det var svært at tale dansk i starten, men mine undervisere og klassekammerater har hjulpet mig undervejs,” smiler hun.

Hendes råd til andre islandske elever er derfor også meget konkret:

Lær noget dansk hjemmefra – og brug det, når du kommer til Danmark: Det er bedre at snakke med lidt fejl og så være med.