Dato
10/10 2024
Tid
14.00 - 17.00
Pris
Dato
Tid
Pris
Er du også typen, der elsker et godt snasket stykke brunsviger? Så skal du sætte kryds i kalenderen den 10. oktober.
Her fejrer vi nemlig Brunsvigerens Dag på Kold.
Mellem kl. 14.00 – 17.00 kan du smage på et kæmpe udvalg af ægte fynsk brunsviger, der går lige i kagehjertet.
Her serverer fynske bagerier nemlig deres take på en god, fynsk brunsviger, der har den helt rette balance mellem snask og kage.
Brunsvigerens Dag finder sted i vores store hal, hvor du kan gå på opdagelse i det store udvalg og finde lige den kage, der taler til dig. Hvad end du er til den helt snaskede version, den med marcipan, den mere tørre eller andet.
Tag din ven, svigermor eller bedstefar under armen og kom og smag på de lækre sager. Det er helt gratis.
Sådan får vi alle en god dag
Vi vil så gerne have, at alle får en bid af kagen på dagen. Derfor har vi lavet nogle retningslinjer, som skal følges, så alle får en god dag.
1. Brunsvigeren skal nydes på stedet – og må ikke smugles med hjem i tasken
2. Tag max 3 stykker ad gangen – men gå gerne flere gange, hvis din dessertmave er umættelig
3. Tag kun det, du rent faktisk kan spise
4. Der er ingen høflig selvbetjening – vi udleverer det stykke, du gerne vil have
På den måde er du både med til at mindske madspild og sørge for, at der også er kage til dem, der kommer senere på dagen.