Dato:

30/07 2024

Varighed:

3 dage

Pris:

795,00 DKK

Konditorcamp for unge – 12-16 år

Kom med til en tre dages sommercamp på Kold! 

Er du vild med bagværk, elsker du at lege med gode smagssammensætninger og har du en forkærlighed for flot kagepynt?

Så skal du med til vores konditorcamp i uge 31.

Vores konditorcamp er for dig, der er mellem 12 og 16 år. På konditorcampen får du mulighed for at udforske og forbedre dine færdigheder inden for både kagebagning og dekorationer. Sammen med ligesindede bageentusiaster dykker I ned i kagebagningens univers og lærer nye teknikker, øver jer på at lave den perfekte tempererede chokolade og bliver en sand (kage)mester i at lave de helt rigtige smagssammensætninger.

Vi er et uddannelsessted med dygtige undervisere inden for både bagværk og konditori. Og det er netop vores undervisere, der skal lære dig mere om kagebagningens kunst.

Men ikke nok med det. I år får vi nemlig fornemt besøg af Natasha Nymand Philipsen, der ved alt om at skabe smukke kager og begive sig ud i alverdens teknikker og materialer. Natasha er med hele onsdagen, hvor du som deltager kan blive inspireret af hendes talenter inden for bagværk, udspørge hende om hvordan det er at lave kager på tid og blive klogere på, hvordan hun er blevet SÅ god til at lave flotte kager og andet bagværk.

Der er intet bedre end at dele sine nybagte kreationer med familie og venner. På campens sidste dag slutter vi af med fælles kagespisning, hvor du får muligheden for at vise dine mesterværker frem. 

Tøv ikke med at tilmelde dig vores konditorcamp og få en uforglemmelig oplevelse fyldt med søde minder og nye venskaber!

Campen har begrænsede pladser.

Praktiske informationer

Campen er for dig mellem 12 – 16 år.

Dato: 30. juli – 1. august.

Mødetid: Hver dag 8.30 – 15.30.

Pris: 795,- for alle 3 dage inkl. kagebuffet for forældre og frokost til deltagerne alle dage.