Lækker information

Som kostelev har du fuld forplejning med i dit ophold. Du vil få alle dine måltider serveret i skolens kantine, hvor du spiser sammen med resten af dine medstuderende.

Måltiderne indeholder morgenmad, frokost, kaffe/snack om eftermiddagen samt aftensmad og dertilhørende aftenkaffe (og til tider en lækker kage til).

Spisetider

Tidspunkter for måltider

Orientér dig om, hvornår der serveres mad og mellemmåltider i kantinen.

Uden for måltider kan der ikke købes mad på kollegiet. Vi henviser til Coop365, der ligger 5 minutters gang fra kollegiet og har åbent til kl. 21.

Forplejning om fredagen

Da fredag er hjemrejsedag for mange af kollegiets EUD-elever, kræves der tilmelding, hvis man ønsker frokost denne dag.

Dette gør man ved at skrive sit navn og værelses-nr. på en seddel i kantinen.

Der vil ikke blive serveret aftensmad om fredagen.

køkkentjans

Køkkentjans

På kollegiet hjælpes vi ad med rengøringen. Derfor skal alle kostskoleelever også igennem en kantinevagt én enkelt gang under deres ophold.

Under kantinevagten er man min. 2 elever om at hjælpe til med oprydningen efter aftensmad. Man melder sig til sin vagt kl. 18:15 i skolens kantine og går derefter i gang med opsætningen af stole, aftørring af borde, samt afskaffelse af mad og skrald.

Kantinevagter bliver slået op på kollegiets Facebook gruppe og infoskærme.

Kollegiet i weekenden

I weekenden vil der ikke blive serveret mad.

Har du derfor lavet en aftale med personalet om at overnatte i weekenden, kan du i stedet benytte kollegiets tekøkken og dertilhørende køleskab, elkedel og mikroovn til at tilberede dine egne færdigretter.