Hvem siger, at en gartner kun arbejder i væksthuse?

Traditionelt set, når vi tænker på gartnerfaget, tænker vi på arbejde i væksthuse. Men har du nogensinde overvejet at tage dit fag ud i verden og opleve noget nyt? 

Det kan du faktisk gøre, hvis du er elev på Kold. Vores elever har her muligheden for at kombinere deres uddannelse med et spændende udlandsophold.

Vores egen elev, Ane, har valgt at tage på udlandsophold i byen Sunderland i Canada, hvor hun er i praktik hos en lille, bæredygtig virksomhed kaldet Wheelbarrow Farm. Det var nemlig vigtigt for Ane at finde en lille virksomhed, hvor bl.a bæredygtighed var i fokus:

“Jeg har valgt at tage til udlandet for at finde et sted, som går op i bæredygtighed og som har et bredt sortiment for at undgå “monocrop”-metoden. Samtidig var det en kæmpe prioritet at finde et sted, som var mindre for at få mulighed for at få mere ansvar og et tættere forhold til mine kollegaer.”

Men hvordan fandt Ane en praktikvirksomhed i Canada?

Ane brugte tid på at overveje, hvad der var vigtigt for hende ift. arbejdsgiver, planter, dyrkningsmetoder og beliggenheden på farmen.

Jeg brugte lang tid på at overveje, hvad der var vigtigt for mig ift. arbejdsgiver, hvilke slags planter/og dyrkningsmetoder og location på farmen. Jeg kontaktede en masse kandidater, for det kræver jo naturligvis også, at de er interesserede i at ansætte en.

Så, hvordan blev det muligt for Ane at komme til Canada?

Det er selvfølgelig mere udfordrende end at rejse rundt i Europa, men med god hjælp fra sin underviser og studievejleder samt økonomisk støtte fra AUB, blev det muligt for Ane at komme afsted.

Da jeg havde fundet en gård, som var villig til at tilbyde mig job, gik jeg til min underviser og studievejleder for at være sikker på, at de kunne leve op til de praktikmål, uddannelsen nu har. Derfra har jeg sat mig ind i, hvad det kræver at flytte til Canada. Det er lidt mere besværligt end at rykke rundt i Europa. Det har selvfølgelig taget lidt ekstra papirarbejde end at blive i Danmark, men det har været hele arbejdsindsatsen værd.

Men hvad så med finansiering og økonomi? Økonomi er trods alt den største faktor for at kunne sætte sig ind i et fly og rejse ud i verdenen.

Vi er ovenikøbet så privilegerede, at der er virkelig god økonomisk støtte at hente og på trods af, at jeg på papiret tjener mindre, så har AUB refunderet forsikring og rejseomkostningerne. Jeg har søgt en del legater, som har været en kæmpe hjælp, og så bor og lever jeg generelt meget billigere end hjemme i Danmark.”

Drømme kan gå i opfyldelse

Ane er nu på sit andet praktikophold i udlandet og er ved den samme virksomhed som sit første år på uddannelsen. Her nyder Ane sit arbejde hos den lille 4 hekta grøntsagsvirke, som fokuserer på at dyrke bæredygtigtige, økologiske grøntsager til lokale familier. Ane er med til at at forsyne cirka 400 familier via et grøntsags-abonnement, hvor familierne får et måltidskasse fyldt med friske grøntsager.

Ane har endda været med til at starte nogle initiativer hos sin praktikvirksomhed. Initiativer, der gør en forskel for virksomheden, men mest af alt for de lokale.

Jeg har startet et lokalt initiativ, hvor lokale familier, der har svært ved at få enderne til at mødes, kan komme og hente de rest-grøntsager, som kommer tilbage fra marked i weekenden. Ofte er grøntsagerne helt fine, men vi sender ikke de varer, som er kommet med hjem, afsted igen på trods af deres lange opbevaring. Hvis vi har rest-grøntsager efterladt i marken, som er for dyre i mandetimer at høste, tilbyder vi de samme familier at høste det, de har lyst til. Andet overskud går gerne til lokale food Banks.”

Vores elev Ane er bestemt et bevis på, at en gartner ikke kun arbejder i væksthuse og kan udleve sine drømme gennem udlandsophold. Udlandsarbejde kan føre til storslåede oplevelser, unik arbejdserfaring og læring – man skal bare turde gribe chancen.

Fakta

  • Overvej hvilket land du ønsker at rejse til
  • Undersøg hvilke virksomheder, der arbejder med dit speciale
  • Find en virksomhed som du finder interessant
  • Tag kontakt til virksomheden

Det er vigtigt, at både underviser og studievejleder kan godkende din valgte virksomhed, da virksomheden skal leve op til de praktikmål, din uddannelse har.

 

Søg gennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) tilskud ved oplæring i udlandet. AUB kan hjælpe dig med at dække udgifter til f.eks. forsikring og rejseomkostninger.

Derudover kan du søge legater. (Spørg din vejleder til råds)

Har du spørgsmål?