Introduktion til Bageruddannelsen

På en bageruddannelse bliver du ekspert i bagværk. Du lærer at producere alt fra smukke kager til lækkert surdejsbrød og får en dybdegående viden om teknikker og opskrifter. På vores bageruddannelse i Odense får du din daglige gang i vores store køkkener fyldt med alt det udstyr, der gør bagerfaget endnu sjovere. Her er der plads til at dyrke traditionerne i det stolte håndværk, men også til at du kan sætte dit præg på opskrifter og lave nye, lækre sager.

Under din uddannelse til bager skal du vælge dit speciale. Alt efter hvad du vælger, kan du arbejde i en bagerbutik, en cafe, et supermarked, et industribageri og meget mere. Efter tre år er du uddannet bagværker, og herefter kan du vælge at læse videre som detailbager, håndværksbager eller konditor.

Ansøg nu

Mød eleverne

Linette, 20 år
Charlotte, 23 år
Yasmine, 19 år

Jeg har valgt at blive bager, da jeg rigtig godt kan lide at lave kager. Og særligt hvis man får lov at arbejde med præcision og pynte pænt, så folk bliver ekstra glade. Det er jo ofte noget særligt, når folk skal have kage. Man forbinder det med noget rart, hvor man er sammen med mennesker og nyder kagen.

Linette H. Uhrskov

Bagerelever

Jeg nåede faktisk at læse to semestre på universitetet. Men jeg vågnede en morgen og spurgte mig selv - er det erhvervsøkonomi, som jeg har lyst til at arbejde med? Det var det ikke. Det gik op for mig, at dét jeg havde lyst til, var at stå op hver dag og bage.

Charlotte Erbe

Bagerelev

Jeg elsker at bruge hænderne. Og så er hele kemien og teorien bag at lave et brød også enormt spændende... Jeg elsker udfordringer. Nu er jeg så heldig, at jeg har fået lov at prøve kræfter med Det Danske Bagerlandshold.

Yasmine Weiglin

Bagerelev

Bageruddannelse fakta

9. eller 10. klasse eller tilsvarende med karakteren 02 i Dansk og Matematik.

Ja (Hvis du opfylder overgangskravene)

Læreplads med løn

Inden du kan starte på hovedforløbet, skal du finde en læreplads i en godkendt oplæringsvirksomhed. Det er dit eget ansvar at finde en virksomhed, som vil indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Men vores uddannelsesvejledere vil selvfølgelig gerne hjælpe dig.

Oplæring i udlandet
Du kan også tage dele af din uddannelse i udlandet. Vores uddannelsesvejledere rådgiver gerne i forhold til fx økonomiske støttemuligheder, eller hvordan du bedst skaber kontakt til virksomheder i udlandet.

Du kan også tage dele af din uddannelse i udlandet. Vores uddannelsesvejledere hjælper dig gerne på vej. De kan fx vejlede dig i økonomiske støttemuligheder, eller give gode råde til, hvordan du bedst skaber kontakt til virksomheder i udlandet.

Skoleoplæring på Kold
Skoleoplæring er ikke en mulighed.

Grundforløb 1 opstarter i begyndelse af august

Grundforløb 2 opstarter i begyndelse af januar og august

Hvad lærer man på en uddannelse til bager?

Bageruddannelsen byder på en blanding af traditionelt håndværk og ny viden om metoder og ingredienser. At bage brød og kager kræver nemlig viden om mængder, råvarer og sammensætninger. På vores uddannelse til bager lærer du, hvordan du får en dej med den rette konsistens og form, hvordan brødet hæver og bager og forskellen på forskellige typer af brød. Du får også en grundig introduktion til det søde køkken og de metoder og praksisser, der hører til råvarerne og produktionen i denne del af køkkenet. 

På uddannelsen får du stor mulighed for at sætte dit eget præg på faget med opdateret viden, eksperimenter og egne kreationer. Du bliver udfordret på kreative processer og lærer forskellige teknikker til både at få et flot udseende på dig bagværk samt at få det til at smage godt og have den rette konsistens. 

Hverdagen på en bageruddannelse

Tager du en bager uddannelse i Odense på Kold byder din hverdag bl.a. på opgaver i vores egne bagerlokaler blandet med teoretisk undervisning. Timerne i bageriet bruger vi på at arbejde med især gærdejen, som ofte sætter dagsordenen for arbejdet. Derudover lærer du at bage alverdens slags brød og kager med forskellige teknikker, udsmykninger, smagsindtryk og meget mere.  

På uddannelsen til bager får du også praktisk erfaring med og undervisning i, hvad det vil sige at være færdigudlært bager. Vi arbejder med planlægning og tidsfornemmelse, og du prøver kræfter med at produktionsplanlægge alt i forhold til udseende, mundfølelse og smag af dit produkt.  

Som Danmarks Førende Fødevareskole dyrker vi på vores bager uddannelse i Odense det gode håndværk og talenter. Som del af vores Talentakademi kan du dygtiggøre dig endnu mere inden for dit fag og deltage i konkurrencer både internt på skolen og på andre konkurrencer som Skills. Vi bakker op om dine ambitioner og giver både tid og rådgivning, hvis du skulle ønske at stille op i fagkonkurrencer. 

Fag på en bagerlærling uddannelse

På en bager uddannelse har du både almindelige skolefag og fag, der lærer dig alt om bagerhåndværket. Bagerfagene byder blandt andet på emner som brød- og dessertproduktion, fløde- og lagkager, piskede masser og meget andet. Andre fag er blandt andet naturfag e.  

Med en EUX på din bagerlærling uddannelse tilfører du en række gymnasiale fag til din bager uddannelse. Det betyder, at du både bliver faglært med svendebrev i hånden og med en studenterhue på lige fod med andre studenter fra traditionelle gymnasier. Du kan herefter søge optagelse på erhvervsakademiuddannelserne procesteknolog og serviceøkonom, professionsbacheloruddannelsen ernæring og sundhed og andre spændende uddannelser.  

På EUX har du flere gymnasiale fag end på EUD. På grundforløbet har du for eksempel dansk c, samfundsfag c, engelsk c, kemi c, fysik c og flere spændende fag. På hovedforløbet har du dansk a, engelsk b, matematik b, fysik b, kemi b og virksomhedskommunikation c. Ønsker du det, kan du opgradere til matematik a eller engelsk a.  

Hvilke jobs kan jeg få med en uddannelse til bager?

Når du er færdig som udlært bager, kan du vælge at gå i mange retninger. Noget af det mest populære er job hos bagere eller konditorier, hvor fagligheden er i fokus. Du kan også vælge at blive selvstændig og tage fag på uddannelsen, der er rettet mod iværksætteri og drift af egen virksomhed. 

Andre muligheder for job efter endt uddannelse er i supermarkeder, kantiner og andre caféer og lignende, der serverer bagværk. Det, der kan være afgørende for dit valg af arbejde, er, at man som bager eller konditor kan risikere at få skæve arbejdstider. Her byder arbejde på steder som større supermarkeder eller produktionsvirksomheder ofte på mere fornuftige arbejdstider, der kan passe ind i for eksempel familieliv og fritid. 

Med en bager uddannelse kan du også vælge at tage til udlandet og arbejde eller at videreuddanne dig. Du kan for eksempel vælge at studere til procesteknolog eller serviceøkonom. Du kan også supplere din uddannelse med ekstra fag og åbne dørene for endnu flere videreuddannelser. På Adgangskortet kan du se, hvilke uddannelser du kan søge ind på. 

Lær mere om vores bageruddannelse

Med en uddannelse til bager tager du en erhvervsuddannelse, som du selv kan tilrettelægge undervejs, som du kommer videre i uddannelsen. Det tager mellem tre og fem år at blive færdigudlært bager. Uddannelsens længde afhænger af, hvilket speciale du vælger i hovedforløbet, og om du tager uddannelsen som en EUD eller en EUX.

Første del af uddannelsen består af et grundforløb på 20 eller 40 uger, hvor du bliver introduceret til forskellige emner på uddannelsen. På hovedforløbet uddanner du dig til bagværker, hvilket tager tre år. Herefter vælger du speciale. Du bliver bager gennem en bagerlærling uddannelse. Det vil sige, at du veksler mellem at være på uddannelse og på skole. Det betyder, at du i længere perioder er på en arbejdsplads, hvor du lærer at omsætte det, du lærer i skolen til viden, du kan bruge i praksis.

Læs mere om specialer

Vælg din situation

Bageruddannelsens opbygning (EUD)

Her får du et vejledende eksempel på, hvordan din erhvervsuddannelse kan se ud. På uddannelsen kommer du til at veksle mellem skole og oplæring. Vil du vide mere, så kontakt vores vejleder.

0 år og 0 mdr.

Grundforløb
Hovedforløb
Grundforløb Læretid i virksomhed Skole Svendeprøve

Grundforløb 1 (GF1)

Varighed: 20 uger

Grundforløb 1 er et introduktionsforløb, hvor du ikke vælger uddannelse, men du skal vælge hovedområde. Desuden skal du bestemme, om du vil tage din uddannelse som EUX.

FAQ

Bageruddannelsen ligger meget fordelt over hele Danmark. Du har derfor rig mulighed for at vælge præcis den by du ønsker at studere i.

Du bliver bager ved at melde dig ind på bageruddannelsen, hvor du vil lære alle de vigtige aspekter i faget. Du vil få et kendskab inden for de forskellige afgreninger, og når din uddannelse på 3 – 4,5 år er overstået, kan du kalde dig bager.

For at kunne søge ind på bageruddannelsen, skal du have bestået folkeskolen med et gennemsnit på 2,0 i dansk og matematik. For at komme videre til hovedforløbet kræver det dog yderligere fag du kan læse mere om her.

En bageruddannelse byder på mange forskellige opgaver. Alt efter hvilken vej du vælger at gå med dit speciale, kan du arbejde med mange typer af bagværk og forskellige typer af produktion. Efter grundforløbet begynder du på uddannelsen som bagværker, der tager tre år. Senere skal du vælge mellem tre specialer. Som detailbager håndterer du store produktioner i et bageri, når der skal laves brød til de mange forretninger. Som håndværksbager har du både fingrene i dejen og et blik bag disken. Her er du med til at lave brød og kager, men kan samtidig rådgive kunder om alt fra allergener til smag. Du kan også vælge at gå med specialet som konditor, som byder på en verden af kage. Her kæler du for detaljen og arbejder med kreative udformninger og sirlige mønstre.