Introduktion til Gastronom uddannelse

Brænder du for at arbejde med mad? Vil du vide alt om råvarer, smage og konsistenser? På en gastronom uddannelse lærer du at tilberede mad, sammensætte smage, arbejde i et team, om hygiejne og meget mere. Gastronomuddannelsen giver dig mange muligheder for arbejde i fremtiden. Som gastronom arbejder man ofte på restauranter, caféer eller i kantiner. Mange vælger også at starte selvstændigt med egen restaurant eller café. 

Vælger du en uddannelse til gastronom, skal du uddanne dig i en af tre specialer, som vi alle udbyder på Kold. Her kan du vælge mellem gastronomassistent, kok eller smørrebrød & cater. Uddannelsen tager mellem 2 år og 3 år og 6 måneder alt efter, hvilket speciale du vælger.  

Ansøg her

Mød eleverne

Sanni, 21 år
Sara, 23 år
Marck, 26 år

Jeg elsker maden, stemningen og hele sammenspillet med kollegaerne i køkkenet. Når service bare kører derudad, så føles det bare rigtig fedt! Det jeg nok bedst kan lide er at anrette og få lov til at arbejde finesserne på tallerkenen.

Sanni Seide

Kokkeelev

Min drøm er at lave mad på et hospice, da jeg rigtig gerne vil være med til at gøre en forskel for mennesker, som har brug for det. Og jeg synes ikke, at man kun kan gøre en forskel, når man er Falckredder.

- Sara, kokkeelev ved Tingstrøm

sara neldeberg riber

Kokkeelev

Jeg glæder mig til at komme ud og opleve verden. Se hvordan tingene foregår i køkkener i andre lande. Jeg vil gerne udfordre mig selv og på et tidspunkt blive køkkenchef. Eller måske restaurantejer. Hvem ved?

- Marck, kokkeelev ved Restaurant Marie Louise

Marck

Kokkeelev

Gastronom uddannelse fakta

9. eller 10. klasse eller tilsvarende med karakteren 02 i Dansk og Matematik.

Ja (Hvis du opfylder overgangskravene)

Læreplads med løn

Inden du kan starte på hovedforløbet, skal du finde en læreplads i en godkendt oplæringsvirksomhed. Det er dit eget ansvar at finde en virksomhed, som vil indgå en skriftlig uddannelsesaftale. Men vores uddannelsesvejledere vil selvfølgelig gerne hjælpe dig.

Oplæring i udlandet
Du kan også tage dele af din uddannelse i udlandet. Vores uddannelsesvejledere rådgiver gerne i forhold til fx økonomiske støttemuligheder, eller hvordan du bedst skaber kontakt til virksomheder i udlandet.

Du kan også tage dele af din uddannelse i udlandet. Vores uddannelsesvejledere hjælper dig gerne på vej. De kan fx vejlede dig i økonomiske støttemuligheder, eller give gode råde til, hvordan du bedst skaber kontakt til virksomheder i udlandet.

Skoleoplæring på Kold:
Ja

Grundforløb 1 opstarter i begyndelse af august

Grundforløb 2 opstarter i begyndelse af januar og august

 

Hvad laver en gastronom?

Som gastronom arbejder du med mad. En gastronom har taget en gastronom uddannelse, hvor man lærer at tilberede mad og sammensætte smage og konsistenser. Her bliver du klogere på, hvad det vil sige at arbejde i et køkken med alt, hvad det indebærer lige fra indkøb af varer til kundeservice. 

De fleste gastronomer arbejder i en restaurant, kantine, bistro, café eller andre steder, hvor der serveres mad. Andre muligheder for job er i virksomheder, der udvikler og fremstiller fødevarer til videresalg. Som gastronom har du også mulighed for at gå selvstændig eller udvikle dine kompetencer med fx kurser eller videreuddannelse. Arbejdet som gastronom har før haft et dårligt ry for at være et hårdt miljø at arbejde i, men sådan er det heldigvis ikke længere. På arbejdspladsen er teamwork i fokus, og I arbejder sammen for at få den fedeste arbejdsdag og skabe en oplevelse for kunderne. 

Gastronomer arbejder med at tilberede og udvikle retter og menuer, som smager godt, giver den rette mundfølelse, udfordrer sanserne, ser appetitvækkende ud og mange andre faktorer. Her kommer dine smagssanser på prøve, når nye retter skal skabes og råvarer skal sammensættes til delikate smagsoplevelser. 

Det lærer du på gastronomuddannelsen

På en uddannelse til gastronom bliver du ekspert i at sætte de rigtige råvarer sammen og tilberede dem korrekt. På første del af uddannelsen lærer du om de grundlæggende principper ved tilberedning og håndtering af de mest almindelige råvarer. Her handler det om alle dele af madlavningens verden lige fra konsistenser, udseende, smag, duft og andet, der er vigtigt, når man laver mad på professionelt plan. 

Gastronomuddannelsen på Kold er unik. Vi huser nemlig jordbrugsuddannelser, hvor vi ofte henter vores råvarer fra. Du får her mulighed for at lære alt om de processer, der ligger forud for den mad, du står med i køkkenet. Som elev på gastronom uddannelse Odense er du med, når dyrene skal parteres, så du får helt konkret viden om, hvor maden kommer fra. Her får du også viden om sundhed, miljø og bæredygtighed, når det kommer til madlavning. 

Som kok eller gastronom er det vigtigt, at du kan finde ud af at arbejde i et team. Det får du mulighed for både på skolen og i virksomheden. Herudover arbejder vi med god praktik i køkkenet med blandt andet fokus på hygiejne og teamwork. 

Din hverdag på vores gastronom uddannelse Odense

Gastronomuddannelsen på Kold byder på en spændende hverdag. Hele omdrejningspunktet er mad og alt, det indebærer af viden om processer, smagssammensætninger, råvarebehandling og meget andet. Selve undervisningen på uddannelsen byder på praktisk arbejde i vores lækre og veludstyrede køkkener, hvor der er plads til og mulighed for at udfolde sig inden for madens verden. Udover praktisk arbejde har du også klasseundervisning. Her har du teori om madlavningens verden, som du senere får mulighed for at afprøve.  

Som Danmarks Førende Fødevareskole går vi på vores gastronom uddannelse Odense meget op i, at du skal have de bedste forudsætninger for at udvikle dig og gå til uddannelsen med lige netop de ambitioner, du har. Det gør vi blandt andet gennem vores Talentakademi, som du kan blive en del af under din uddannelse. På Talentakademiet får du mulighed for at dyrke din passion inden for madlavning. Du kan deltage i konkurrencer som Fynsmesterskaberne og Skills og få yderligere undervisning af vores kompetente lærere. 

Fag på gastronom uddannelsen

Gastronomuddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvilket betyder, at den er bygget op af andre fag end dem, du kender fra folkeskolen. På en uddannelse til gastronom har du i stedet fag, som lærer dig om råvarer, sundhed, ernæring, hygiejne, processer og meget mere. Her har du få almene skolefag – nemlig dansk e og naturfag e. 

Som EUX gastronom kombinerer du din erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Det betyder, at du efter endt uddannelse både får et svendebrev og en studentereksamen. På uddannelsen har du både mange af de klassiske EUD-fag, men også en række gymnasiale fag. Du har blandt andet dansk c, engelsk c, matematik c, fysik c og kemi c på grundforløbet og dansk a, engelsk b, kemi c eller kemi b, matematik b, teknologi c på hovedforløbet.Du har gymnasiale fag to dage om ugen og erhvervsfaglige fag de resterende dage. Det betyder også, at du som EUX gastronom går i to klasser og mulighed for at udvikle endnu flere venskaber under din uddannelsestid. 

Det kan du med en uddannelse til gastronom

Med en uddannelse til gastronom åbner du mange døre for fremtiden. Uddannelsen klæder dig på til at arbejde med madlavning på flere niveauer alt efter, hvad du gerne vil. Her kan du typisk arbejde på en restaurant eller café, hvor madlavning er i fokus. Har du stor passion og drive for livet som kok og selvstændig, kan du også starte din egen virksomhed. Arbejdet som kok byder på spændende arbejdsdage med tæt arbejde med kollegaer, hvor I løfter i flok. Der skal laves god mad til kunderne, der forventer kvalitet og god smag.

Tager du en uddannelse til gastronom, kan du også vælge at videreuddanne dig. Du kan blandt andet søge ind på uddannelser som procesteknolog eller serviceøkonom eller nogle professionsbacheloruddannelser, hvis du opfylder de specifikke adgangskrav. På Adgangskortet kan du se, hvilke videregående uddannelser du er kvalificeret til at tage. Tager du uddannelsen som en EUX, er du kvalificeret til de fleste videregående uddannelser på lige fod med dem, der har taget en ren studentereksamen.

Opbygning og specialer ved gastronomuddannelsen

Uddannelsen til gastronom består af et eller to grundforløb på mellem 20 og 40 uger samt mellem et og tre hovedforløb alt efter, hvilket speciale du vælger. På grundforløb 1 går du på uddannelsesretningen Mad & Oplevelser. Her lærer du om alle erhvervsuddannelser, der ligger i denne kategori, inden du vælger din specifikke fagretning. Er det mere end to år siden, du er gået ud af grundskolen, skal du starte på grundforløb 2. På grundforløb 2 vælger du, hvilken uddannelsesretning du vil gå med. Her vælger du uddannelsen til gastronom.  

Efter grundforløbet starter du på hovedforløbene. Her består uddannelsen af skiftevis tid på skolen og læretid på en læreplads. Her skal du vælge speciale. På vores gastronom uddannelse Odense udbyder vi alle specialerne; gastronomassistent, smørrebrød og cater samt kok. Gastronomassistent tager 2 år at færdiggøre, smørrebrød og cater tager 3 år og 6 måneder og kok tager 4 år og 3 måneder. Tager du uddannelse som EUX gastronom, vil længden på uddannelsen variere. 

Læs mere om specialerne

Guldvindere til Årets Kokkeelev 2024

Har du ambitioner om at tage dit arbejde med gastronomien til højere niveauer? Og brænder du for at arbejde kreativt og innovativt, når det kommer til at skabe gastronomiske oplevelser? Som Danmarks Førende Fødevareskole får du på Kold muligheden for at dykke helt ned i madens finere verden og blive den dygtigste til dit fag.

Foruden at dyrke madlavningens kunst, dyrker vi også talentet. Det resulterer blandt andet i, at vores elever succesfuldt formår at deltage i diverse fagkonkurrencer. Sidst var det Magnus Lund Hansen og Magnus Kokkendoff Ravnbo, der formåede at sikre sig guldet til Årets Kokkeelev.

Går du også med drømme for fremtiden, når det kommer til at dykke ned i den gastronomiske verden? Så søg ind på gastronomuddannelsen på Kold.

Vælg din situation

Uddannelsens opbygning (EUD)

Her får du et vejledende eksempel på, hvordan din erhvervsuddannelse kan se ud. På uddannelsen kommer du til at veksle mellem skole og oplæring. Eksemplet tager udgangspunkt i EUD. Vil du vide mere, så kontakt vores vejleder.

Hvis du er student kan du læse mere om forløbet her.

0 år og 0 mdr.

Grundforløb
Hovedforløb
Grundforløb Læretid i virksomhed Skole Svendeprøve

Grundforløb 1 (GF1)

Varighed: 20 uger

Grundforløb 1 er et introduktionsforløb, hvor du ikke vælger uddannelse, men du skal vælge hovedområde. Desuden skal du bestemme, om du vil tage din uddannelse som EUX.

FAQ

Som gastronom er du udlært i alt inden for madens verden. En gastronom tilbereder mad, sammensætter menuer, udforsker og arbejder med råvarer og smage, anretter og meget mere. Her lærer du også om det at drive en virksomhed, den daglige drift i et køkken, samarbejde og kundeservice.

De fleste gastronomer arbejder i en restaurant, kantine, bistro, café eller andre steder, hvor der serveres mad. Andre muligheder for job er i virksomheder, der udvikler og fremstiller fødevarer til videresalg. Som gastronom har du også mulighed for at gå selvstændig eller udvikle dine kompetencer med fx kurser eller videreuddannelse. Arbejdet som gastronom har før haft et dårligt ry for at være et hårdt miljø at arbejde i, men sådan er det heldigvis ikke længere. På arbejdspladsen er teamwork i fokus, og I arbejder sammen for at få den fedeste arbejdsdag og skabe en oplevelse for kunderne.

Gastronom er en erhvervsuddannelse, som tager mellem 2 år og 3 år og 6 måneder alt efter, hvilket speciale du vælger. Du kan starte på uddannelsen, hvis du har mindst 02 i dansk og matematik i din afgangseksamen fra folkeskolen. Gastronom uddannelsen veksler mellem teori og praksis på skolen og tid som elev i en virksomhed.