Om Kold

Kold er en uddannelsesinstitution med en helt særlig energi. Vi huser både erhvervsuddannelser inden for mad og jordbrug – og et teknisk gymnasium. På gangene møder du blandt andet kommende kokke, bagere, mejerister, landmænd, gartnere og dyrepassere mv. Og du møder htx-elever, som brænder for eksempelvis eSport, science eller design. Det giver både skolen og undervisningen et helt unikt liv.

På Kold dyrker 135 kollegaer og ca. 900 årselever hver dag muligheden for at få det bedste ud af dém, de er. Vi udbyder i alt 12 erhvervsuddannelser og næsten alle som EUX med adgangsret til videregående uddannelser. På Kold Tekniske Gymnasium begejstres eleverne for naturvidenskaben, teknikken og den gode idé, og de unge vælger at dykke ned i en af vores fem spændende studieretninger.

KOLD og FNs Verdensmål

På Kold understøtter vi bæredygtig udvikling gennem produktion, uddannelsen og drift.
Læs mere om hvordan vi arbejder med bæredygtighed og FNs Verdensmål her.

 


Organisation

Kold er en selvejende institution med en bestyrelse på i alt 14 medlemmer. Den overordnede ledelse varetages af direktøren, og daglig ledelse varetages af uddannelseschefer, afdelingsledere og chefer inden for de enkelte områder. Skolens uddannelser tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesudvalgene, hvor både brancherne og skolen er repræsenteret.

Ønsker du at komme i kontakt med skolens bestyrelse, sker det ved at henvende sig til direktøren. Ønsker du kontakt til skolens uddannelsesudvalg, sker det ved at henvende sig til uddannelseschefen for det aktuelle område.

 

Kold er opkaldt efter skolemanden Kresten Kold (1816 – 1870). Kresten Kold grundlagde sin første højskole i Dalum sogn i 1862. Efter hans død i 1870, kunne højskolen ikke videreføres og Kresten Kolds enke solgte i 1886 skolen til en kreds af fynske landmænd, der oprettede Dalum Landbrugsskole på stedet.

I 1889 oprettede man Dalum Mejeriskole, som en del af landbrugsskolen, da der var et stort behov for skoleuddannede mejerister, som kunne lede de nystartede andelsmejerier; dem var der ca. 1000 af ved århundredeskiftet. I forbindelse med oprettelsen af mejeriskolen ændrede institutionen navn til: Dalum Landbrugs- og Mejeriskole.

I 1972 kom den første adskillelse af de 2 skoleafdelinger, idet Dalum Landbrugs- og Mejeriskole fik 2 forstandere, men skolen var stadig én økonomisk enhed med fælles bestyrelse. Skolen var den eneste mejeriskole i Danmark.

I 1979 blev Mejeriskolen adskilt både fysisk, økonomisk og ledelsesmæssigt fra Landbrugsskolen. Skolen fik navnet Dalum Tekniske Skole, Mejeribrugets Uddannelsescenter. Fra begyndelsen var idéen at opbygge et uddannelsescenter med uddannelser fra jord til bord. Den første uddannelse, der af Undervisningsministeriet blev henlagt til skolen udover alle mejeriuddannelser i Danmark, var EFG-jordbrug i 1981.

I 1982 blev der oprettet en laborantskole med uddannelse af laboranter, laboratorieteknikere og kemoteknikere.

I 1986 blev EFG-levnedsmiddeluddannelserne overflyttet til Dalum fra Odense Tekniske Skole. I forbindelse med en ny erhvervsuddannelsesreform i 1990 blev Dalum Tekniske Skole godkendt til at gennemføre hele erhvervsuddannelsen for kokke, tjenere og bagere, samt for jordbrugsassistenter og frugt- og bæravlere.

I 1992 blev skolen godkendt til HTX-uddannelsen, og Dalum Tekniske Gymnasium var en realitet.

Reform 2000 betød, at teknikeruddannelserne og laborantuddannelsen blev erhvervsakademiuddannelser, og Dalum Tekniske Skole blev fra 2001 godkendt af Undervisningsministeriet til at gennemføre laborant-, procesteknolog- og serviceøkonomuddannelserne.

I 2004 blev Dalum Tekniske Skole fusioneret med Gartnerskolen Søhus under navnet Dalum UddannelsesCenter. Hermed dækker skolen hele spektret af uddannelser fra jord til bord.

I december 2008 ændrede Dalum UddannelsesCenter navn til Kold College og dermed flettes trådene tilbage til skolens oprindelse, hvor Kresten Kold frem til 1870 drev sin højskole på stedet. Det var ligeledes i 2008 at Kold College som én af de fire bærende skoler på Fyn etablerede Erhvervsakademiet Lillebælt. Erhvervsakademiet overtager administrationen af skolens akademiuddannelser, men uddannelserne gennemføres fortsat på Kold College.

I 2014 kunne Kold College fejre Mejeriskolens 125 års jubilæum og i den forbindelse blev jubilæumsbogen “Mælkens skole” udgivet.

Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

§ 1
Kold College er en selvejende institution med hjemsted i Odense Kommune, Region Syddanmark, og omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Institutionens CVR. nr. er 8657 2028.

Stk. 2
Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatteved institutionen.

§ 2
Institutionen er oprettet den 1. januar 2004 ved en sammenlægning af Dalum tekniske Skole og Gartnerskolen Søhus.
Dalum tekniske Skole blev oprettet i august 1979 som en teknisk skole og i forbindelse med sammenlægningen i 2004 blev navnet ændret til Dalum UddannelsesCenter.
Den 1. januar 2009 blev navnet ændret til Kold College.

§ 3
Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning.
Institutionens udbud omfatter erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og tilgrænsede uddannnelser primært inden for levnedsmiddel og jordbrugsområdet samt den gymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen.

Stk. 2
Institutionen kan i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt til at udbyde, jf. stk. 1, gennemføre indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler herom, som er fastsat af Undervisningsministeren.

Stk. 3
Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. stk. 1, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundede foranstaltninger.

Stk. 4
Institutionens formål er endvidere i overensstemmelse med lovgivningen at gennemføre udlagt undervisning efter aftale med et erhvervsakademi, en professionshøjskole eller en professionshøjskole, der er sammenlagt med et erhvervsakademi.

Stk. 5
Institutionens formål er endvidere at drive kostafdelingsvirksomhed (skolehjem) omfattet af § 18, stk. 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 6
Institutionens formål er endvidere i henhold til skriftlig aftale herom varetagelse, af nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner, jf. § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Kapitel 2: Bestyrelsens sammensætning

§ 4
Institutionen ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret. Medlemmer med stemmeret skal være myndige.

Stk. 2
Bestyrelsen sammensættes således:

1) 10 udefrakommende medlemmer:

A) Arbejdsgiver udpeget medlemmer:

2 medlemmer, der udpeges af Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

1 medlem, der udpeges af Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening (GLS-A)

1 medlem, der udpeges af Horesta, Fyn

B) Arbejdstager udpeget medlemmer:

1 medlem, der udpeges af NNF (bagerområdet)

1 medlem, der udpeges af DMF (Danske Mejeristers Fagforening)

1 medlem, der udpeges af 3 F (grøn gruppe)

1 medlem, der udpeges af 3 F (servicegruppe hotel og restauration )

C) Kommunalt udpeget og selvsupplering:

1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen i Odense Kommune så vidt muligt
blandt kommunalbestyrelsens medlemmer

1 medlem, der udpeges ved selvsupplering

2) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpegesaf elevrådet blandt deltagere i uddannelse ved institutionen. Elevrådet tager ved udpegningen stilling til, hvilket medlem, som er fyldt 18 år, der har stemmeret.

3) 1 medlem med stemmeret og 1 medlem uden stemmeret, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere. Medarbejderne tager ved udpegning stilling til, hvilket medlem der har stemmeret.

Stk. 3
Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd.

Stk. 4
Medarbejdere og deltagere i uddannelse ved institutionen kan ikke efter stk. 2, nr. 1 udpeges som udefrakommende medlemmer af bestyrelsen.
Tilsvarende gælder ansatte i ledende stillinger eller ansatte i øvrigt i administrationen ved andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 5
Institutionens leder, jf. § 15, der er bestyrelsens sekretær, deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

§ 5
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelserne.

Stk. 2
De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber samt uddannelseskvalitet.

§ 6
Bestyrelsens funktionsperiode er 4 år, løbende fra førstkommende 1. maj efter at valg til kommunalbestyrelser har været afholdt.
Stk. 2 Genudpegning kan finde sted. For medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kan genudpegning dog kun finde sted 1 gang.
Den nytiltrådte bestyrelse skal have foretaget udpegning af medlemmer, der udpeges ved selvsupplering senest en måned inde i sin funktionsperiode.

Stk. 3
Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.

Stk. 4
Hvis en medarbejder eller en deltager i uddannelse ved institutionen ikke længere opfylder betingelserne for at blive udpeget som medlem af bestyrelsen, ophører medlemskabet øjeblikkeligt. Den udpegningsberettigede skal hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden.

Kapitel 3: Bestyrelsens opgaver og ansvar

§ 7
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen.

Stk. 2
Bestyrelsen fastlægger, efter indstilling fra lederen, institutionens målsætning og strategi for uddannelserne og tilknyttede aktiviteter på kort og langt sigt, det årlige program for institutionens virksomhed samt godkender budget og regnskab.

Stk. 3
Bestyrelsen skal arbejde for, at institutionen optager undervisnings-rådgivnings- og øvrige serviceaktiviteter, der muliggør, at behovet for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse hos uddannelsessøgende og virksomheder tilgodeses i videst muligt omfang. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om institutionens udbud af kompetence-givende uddannelse samt om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter som indtægtsdækket virksomhed og anden aktivitet inden for formålet, jf. § 3.

§ 8
Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltning af de statslige tilskud.

Stk. 2
Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

§ 9
Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Inden for dette formål og under de vilkår, der er fastlagt i lovgivningen eller i medfør af denne, disponerer bestyrelsen frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et.

Stk. 2
Institutionens midler anbringes med undtagelse af nødvendig kasse-beholdning efter bestemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, i lov om institutioner for erhvervs-rettet uddannelse.

Stk. 3
Alle værdipapirer tilhørende institutionen skal være noteret i institutionens navn.

§ 10
Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder. Institutionens øvrige personale ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra lederen, jf. dog § 14, stk. 3.

Stk. 2
Bestyrelsen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

§ 11
Bestyrelsen udpeger institutionens interne revisor og foretager revisorskift under iagttagelse af § 26, stk. 3, 2. pkt. og § 27 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 2
Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Kapitel 4: Bestyrelsens arbejde

§ 12
Bestyrelsen vælger, blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 4, stk. 2 nr. 1, sin formand og næstformand.

Stk. 2
Formanden og i dennes fravær næstformanden indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 4 møder årligt. Møde skal endvidere afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.

Stk. 3
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemme-berettigede medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemme-flerhed, jf. dog stk. 4. I tilfælde af stemmelighed er formandens og i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

Stk. 4
Til beslutning om ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om sammenlægning eller spaltning samt om nedlæggelse kræves, at mindst 2/3 af samtlige stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.

Stk. 5
Bestyrelsens beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat.

§ 13
Der kan ydes bestyrelsens medlemmer et særskilt vederlag efter de af Undervisningsministeriet fastsatte regler herom.

Stk. 2
Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af institutionen efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.

§ 14
Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsordenen og instrukserne skal som minimum fastlægge:

1) Retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og på den
anden side institutionens leder, herunder med angivelse af muligheder for delegering.

2) Procedurer for stillingtagen til institutionens administration,
herunder Regnskabsfunktion, den interne kontrol, it, organisering og budgettering
samt institutionens løn- og personalepolitik.

3) Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse
af bestyrelsens opgaver samt for Bestyrelsens drøftelser om
bestyrelsens kompetenceprofil.

4) Procedure for opfølgning på planer, interne og eksterne evalueringer, rapporter om
institutionens uddannelsesresultater, budgetter, rapporter om institutionens likviditet,
aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

5) Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.

6) Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret
og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.

7) Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision.

Stk. 2
Hvis bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, skal rammerne for dets nedsættelse, sammensætning og funktion fastlægges i forretningsordenen.
Forretningsudvalget kan ikke tillægges beslutningskompetence i spørgsmål, der henhører under bestyrelsens kompetence.

Stk. 3
Bestyrelsen kan bemyndige lederen til i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen, medmindre der er tale om konkrete handlepligter og lignende for bestyrelsen.

Kapitel 5: Institutionens daglige ledelse

§ 15
Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden over for bestyrelsen.

Stk. 2
Lederen skal efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen årligt til bestyrelsen afgive en skriftlig beretning om institutions virksomhed i det forløbne år, forslag om det kommende års budget og planlægning af institutionens uddannelser og tilknyttede aktiviteter.

Kapitel 6: Tegningsret

§ 16
Institutionen tegnes af bestyrelsens formand og institutionens leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand.

Kapitel 7: Regnskab og revision

§ 17
Institutionens regnskabsår er finansåret.

Stk. 2
Institutionens regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.v. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem Rigsrevisionen og den i § 11 nævnte interne revisor

Stk. 3
Ved regnskabsårets afslutning udarbejder institutionen i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren en årsrapport. Institutionens regnskabsføring skal følge de regler, der er fastsat af undervisningsministeren, og en regnskabsinstruks godkendt af bestyrelsen.

Stk. 4
Årsrapporten underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsrapporten skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 7 og 8, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Kapitel 8: Formue og nedlæggelse

§ 18
Tilbagekaldes undervisningsministerens godkendelse af den selvejende institution efter § 2 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, skal der ske en opløsning af institutionen.

Stk. 2
Beslutning om nedlæggelse af institutionen i andre tilfælde end angivet i stk. 1 kan kun træffes af et flertal, der omfatter mindst 2/3 af samtlige stemme-berettigede medlemmer af bestyrelsen, og skal godkendes af undervisnings-ministeren, jf. § 2, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Stk. 3
Ved institutionens nedlæggelse forestås likvidationen af et likvidationsudvalg på 3 medlemmer, der udpeges af bestyrelsen.
Institutionens bestyrelse fungerer, indtil likvidationsudvalget er nedsat.

§ 19
Der er foretaget en opgørelse af nettoformuen for Dalum tekniske Skole pr. 31. december 1990 lydende på kr. 5.804.455 og af Gartnerskolen Søhus´ nettoformue pr. 31. juli 1991 lydende på kr. 14.144.661.

Stk. 2
Der foretages løbende en særskilt registrering af gaver, der gives i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom. Ved løsøre forstås inventar, udstyr, kunstgenstande og lignende.

Stk. 3
Nettoformuen, opgjort på likvidationstidspunktet, anvendes således:

1) Den nettoformue, der er opgjort efter stk. 1 samt gaver i form af løsøre, fast ejendom
og anlægstilskud til fast ejendom, givet til Dalum tekniske Skole fra den 1. januar 1991 og
indtil sammenlægningen med Gartnerskolen Søhus, givet til Gartnerskolen Søhus fra den
1. august 1991 og indtil sammen-lægningen med Dalum tekniske Skole, samt givet til den
sammenlagte institution efter sammenlægningen i 2004 og senere, anvendes til
undervisnings- og uddannelsesformål efter godkendelse af Undervisningsministeriet og
efter samråd med kommunalbestyrelsen i Odense Kommune.

2) Den resterende del af nettoformuen anvendes herefter til undervisnings- og
uddannelsesformål efter Undervisningsministeriets bestemmelse.

Stk. 4
Den del af formuen, der er skænket som gaver, opgøres til den aktuelle handelsværdi med fradrag af værditilvækst, som følge af offentligt finansierede forbedringer i form af ombygning, tilbygning eller lignende.
Er der stillet særlige vilkår af gavegiver, skal disse så vidt muligt respekteres.

Kapitel 9: Ikrafttrædelse mv.

§ 20
Denne vedtægt træder i kraft ved undervisningsministerens godkendelse, der gives med virkning fra 1. januar 2009.

Stk. 2
Vedtægten kan ikke ændres uden Undervisningsministerens godkendelse.

Stk. 3
Den siddende bestyrelse fortsætter dog indtil udløbet af sin funktionsperiode, jf. hidtil gældende vedtægt godkendt af undervisningsministeren den 3. september 2004, hvor en ny bestyrelse tiltræder i overensstemmelse med denne vedtægts kapitel 2.
Det bestyrelsesmedlem, der ifølge hidtil gældende vedtægt blev udpeget af amtsrådet i Fyns Amtskommune er dog fratrådt i forbindelse med kommunal-reformen og erstattet med et medlem udpeget af Regionsrådet i Region Syddanmark for resten af funktions-perioden. For tiden indtil udløbet af funktions-perioden udpeges der dog elev- og medarbejderrepræsentanter i overensstemmelse med denne vedtægts § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. De repræsentanter for medarbejderne og deltagerne i uddannelse af over 6 måneders varighed, der hidtil har været tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret, fratræder bestyrelsen ved udpegningen af elev- og medarbejderrepræsentanter i overensstemmelse med denne vedtægts § 4, stk. 2, nr. 2 og 3. Bestyrelsen består således af 14 medlemmer med stemmeret og 2 medlemmer uden stemmeret i resten af indeværende funktionsperiode.

Således vedtaget på bestyrelsesmødet den 30.09.2008 i overensstemmelse med hidtil gældende vedtægts regler om vedtægtsændringer

Thomas Johansen
Bestyrelsesformand
Lars Gram (næstformand)
Bestyrelsesmedlem

Povl Krogsgaard
Bestyrelsesmedlem
Søren Krage
Bestyrelsesmedlem

Steen Sørensen
Bestyrelsesmedlem
Jens Poulsen
Bestyrelsesmedlem

Poul Erik Faarkrog
Bestyrelsesmedlem
Lone Pedersen
Bestyrelsesmedlem

Hans Jürgen Pahlke
Bestyrelsesmedlem
Brita Lumbye Andersen
Bestyrelsesmedlem

Jørgen Bundsgaard
Bestyrelsesmedlem Michael Gravesen
Bestyrelsesmedlem
Vedtægterne er godkendt i ministeriet den 01.12.2008 og offentliggjort 05.12.2008

Vision, Mission og Værdier

Kolds mission
(Hvilken opgave er vi sat i verden for at løse)
Kolds formål er – i overensstemmelse med lovgivningen- at imødekomme behovet for uddannelser inden for hele spektret fra jord til bord. Uddannelserne gennemføres således, at de uddannelsessøgende udvikler sig på et socialt, personligt og fagligt højt niveau.

Kolds vision
(Hvor stræber vi efter at komme hen)
Kold ønsker at sikre det højeste niveau af tilfredshed med uddannelserne i hele skolens uddannelsesbillede. Vi har høje mål for udvikling af kurser/uddannelser og sikrer anvendelse af den relevante teknologi.

Kolds værdier
(Hvad er værdifuldt for Kold)
Vi stræber efter at tænke og agere med afsæt i værdierne: Tillid, åbenhed og ligeværd.

Tillid – ved at blive stadig dygtigere til at handle gennemskueligt og forklarligt samt lytte til andres synspunkter og tage dem seriøst.
Åbenhed – ved at fremme fælles mål, fælles sprog, viden og kommunikation, kendetegnet ved at være rettidig, præcis og problemløsende. Det vil sige fremme af Relationel koordinering.
Ligeværd – ved gensidigt at betragte hinandens interesser som legitime, hvilket kan ske ved at sikre, at alle berørte parter i en proces bliver involveret og hørt, at beslutningsgrundlaget er i orden, at alle bliver behandlet med respekt og værdighed, og at ingen enkeltpersoner bliver personligt favoriseret.

Kolds Virksomhedsplan

Virksomhedsplan 2018-2020

Virksomhedsplan 2020-2022

Virksomhedsplan 2022-2024

Kolds selvevaluering og opfølgningsplan

Skoleåret 2018/2019

Skoleåret 2019/2020

Skoleåret 2020/2021

Skoleåret 2021/2022

Skoleåret 2022/2023

Kolds fælles pædagogiske didaktiske grundlag

Kolds FPDG

Direktørens resultatlønskontrakt

Resultatlønskontrakt 2020

Målopfyldelse af resultatlønskontrakt 2019

Kold Colleges bestyrelse 1. maj 2022 – 30. april 2026

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

VP Søren Jensen (Formand)
Arla Foods AMBA
Sønderhøj 14
8260 Viby J.
Tlf. 89 38 12 93
e-mail: sjen@arlafoods.com

Site Director, Laura Rindom
Arla Foods amba
Bislev Mejeri, Hvalpsundvej 3
9240 Nibe
Tlf. 96 57 70 50
e-mail: lrin@arlafoods.com

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

Produktionsplanlægger Ena Måhr
Gartneriet PKM
Slettensvej 207
5270 Odense N
Tlf. 30 12 74 72
e-mail: em@pkm.dk

HORESTA

Hotelejer Steen Sørensen
Hotel Knudsens Gaard
Hunderupgade 2
5230 Odense M
Tlf. 63 11 43 11/40 17 60 13
e-mail: ss@knudsensgaard.dk

Fødevareforbundet NNF

Seniorrådgiver Paul Fruergaard Sørensen
Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn
Lumbyvej 11, B 2. th.,
5000 Odense C
Tlf. 38 18 69 81/40 34 07 58
E-mail: pfs@nnf.dk

Faglig konsulent Lars Gram (næstformand)
Overenskomstsekretariatet
Molestien 7
2450 København SV
Tlf. 38 18 71 06/24 25 67 74
e-mail: lgr@nnf.dk

3 F Privat Service, Hotel og restauration

Vakant

3F Den Grønne Gruppe

Næstformand John Rother
3F Nordhøjfyn
Tlf: 88 92 22 57
e-mail: john.rother@3f.dk

Selvsupplering

Skoleleder Tina Skelgaard
Tlf.: 30 12 20 40
e-mail: tinsk@odense.dk

Odense Kommune

Michael Lind Olsen
Tlf.: 60 64 88 55
e-mail: michaellindolsen@outlook.dk

Medarbejderrepræsentanter

Lærer, Kold College
Svend Præstekjær
Tlf. 63 13 20 43
e-mail: svpr@koldcollege.dk

Lærer, Kold College
Mikkel Nedergaard Fredenslund
Tlf. 63 13 20 43
e-mail: mino@koldcollege.dk

Repræsentanter for elever

Kold Tekniske Gymnasium, Kristoffer Johansen
e-mail: kristofferj2016@gmail.com

Kold Mad & Oplevelser, Natascha Thygesen
email: natascha08112005@gmail.com

Bestyrelsens sekretær

Direktør Gitte Bargholt
Kold College
Tlf. 63 13 20 43/40 52 06 75
e-mail: giba@koldcollege.dk


Kvalitet på Kold

Med et systematisk fokus på kvalitet sikrer Kold College øget dokumentation, kvalitet og kvalitetsudvikling i kerneydelserne. Hermed skabes grundlag for positive forandringer og organisationsudvikling, feedback om graden af målopfyldelse igennem regelmæssige evalueringer og selvevaluering samt opmærksomhed på kontinuerligt at tænke i forbedringer.



Ledige stillinger

Søg uopfordret

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning, hvis vi ikke har opslået det job du søger.

 

Send din ansøgning her.

Job/Ledige stillinger


AMU-kurser

Lånt til AMU-FYN, Petersmindevej 50, 5000 Odense C:

2024

40462 – Årstidens blomsterbinderi – Petersmindevej 50, 5000 Odense C 5. – 8. februar, 19. – 22. februar, 20. – 23. august, 16. – 19. september, 7. – 10. oktober, 4.- 7. november

46124 – Kundevejledning – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 17. – 19. april, 2. – 4. oktober

48830 – Fremstilling af supper m.m. – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 9. – 13. januar, 16. – 20. januar, 9. – 13. oktober, 23. – 27. oktober.

48837 – Grundtilberedning – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 9. – 13. januar og 16. – 20. januar, 9. – 13. oktober, 23. – 27. oktober

48817 – Varme og kolde retter – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 23. – 27. oktober

48813 – Anretning – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 23. – 27. oktober

48835 – Danske Tapas – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 7.-8. oktober, 18.-19. november

49782 – Mad til take away – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 9. oktober, 20. november

49852 – Det klimavenlige køkken – Petersmindevej 50, 5000 Odense C: 10.-11. oktober, 21.-22. november

 

Lånt af AMU-FYN, Petersmindevej 50, 5000 Odense C:

2024:

48074: Kommunikation – Kold College – 25. januar, 7. marts, 13. marts, 2. maj, 15. – 16. maj, 30. maj, 4. juni, 4. september, 26. september, 31. oktober, 26. november

48074: Kommunikation – Esbjerg Mejeri – virksomhedsforlagt – 12. marts

48074: Kommunikation – Holstebro Mejeri – virksomhedsforlagt – 15. maj

48631: Ajourføring chauffører – Kold College – 23. – 24. januar, 5. – 6. marts, 16. – 17. april, 30. april – 1. maj, 14. – 15. maj, 28. – 29. maj, 17. – 18. september, 24. – 25. september, 22. – 23. oktober, 29. – 30. oktober

2023:

47136 – Vejen som arbejdsplads – 3. – 4. april

48074 – kommunikation – 2. og 9. februar, 2., 9. og 30. marts, 25. maj, 20. juni, 13. og 28. september, 2., 21. og 24. november.

48631 – ajourføring af chauffører  -7. – 8. februar, 7. – 8. marts, 28. – 29. marts, 23. – 24. maj, 26. – 27. september, 24. – 25. oktober, 31. oktober – 1. november.

47690 – Basiskursus anlægsgartnere – 6. – 31. marts 2023

49259 – Kommunikation i teams – 27. – 28. november

 

Lånt af Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43, 5700 Svendborg:

2024:

45874 – Smagen i centrum – Kold College: 8. – 9. januar

48800 – Reduktion af madspild 1 – Kold College: 3. -4. januar, 25. – 26. januar, 19. – 20. marts

48781 – Mad til vegetarer og veganere – Kold College: 22. – 24. januar

 

Lånt til Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43, 5700 Svendborg:

2023:

48837 Grundtilberedning 20. – 22. marts 2023
43733 Servering af øl 23. – 24. marts 2023
48817 Tilberedning-trin 1 27. – 28. marts 2023
48873 Servering og service I rest. 29. – 31. marts 2023
40990 Præsentation af menuer 11. april 2023
48826 Råvarer I køkkenet-trin 1 12. -13. april 2023
42912 Servering af vin 17. – 19. april 2023
48827 Råvarer I køkkenet-trin 2 20. – 21. april 2023
48818 Tilberedning-trin 2 24. – 25. april 2023
48813 Anretning 26. – 28. april 2023

 

Lånt af EUC-Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia:

Ingen udlagt undervisning i 2024 og 2023

 

Lånt af EUC SYD:

Ingen udlagt undervisning i 2024 og 2023

 

Lånt af AMU-SYD:

Ingen udlagt undervisning i 2024 og 2023

 

Lånt af EUC-Lillebælt:

Ingen udlagt undervisning i 2024 og 2023

 

Udlånt til Rybners:

Ingen udlagt undervisning i 2024 og 2023

 

Udlånt til Himmerslev Erhvervsskole, Østre Boulevard 10, 9600 Aars

46930 – Chokoladefremstilling mm. – den 15. november – 31. december 2023

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Kold College er godkendt til at udbyde erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser i henhold til ”Bekendtgørelse om Arbejdsmarkedsuddannelser mv.”

Her har vi udbudsretten inden for følgende Fælles Kompetence Beskrivelser (FKB):

  • Drift af gartneri, havecenter og planteskole (FKB 2269)
  • Produktion og pakning af mejeriprodukter (FKB 2646)
  • Brød-, kage-, dessert- og konfekturefremstilling (FKB 2267)
  • Madfremstilling – restaurant, kantine og catering (FKB 2281)
  • Individuel kompetencevurdering i AMU (FKB 2769)

I overensstemmelse med skolens mål og strategi er vores tilbud om arbejdsmarkedsuddannelser rettet mod faglærte og ufaglærte inden for vores tre brancheområder fra jord til bord. Indsatsen henvender sig primært til:

  • Faglærte/ufaglærte i job
  • Ledige borgere
  • Fra ufaglært til faglært
  • Flygtninge/indvandre og integrationsborgere (IGU)

Med henblik på at leve op til (AMU) formålsbeskrivelsen støtter vi op om, at den enkelte deltager får mulighed for at tilegne sig de kvalifikationer og kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. I tillæg bidrager vi til, at medarbejderne gennem vores uddannelsesaktiviteter bedre rustes til at imødekomme udfordringer på fremtidens arbejdsmarked.

Vi afdækker behovet for udbud og kompetenceudvikling med udgangspunkt i følgende:

  • De regionale arbejdsmarkedsråds analyser og kvartalsopgørelser
  • Dialog og koordination med jobcentre, kommunerne, erhvervsråd, faglige organisationer og erhvervsorganisationer
  • Egen virksomhedsdatabase og opsøgende virksomhedsbesøg
  • Virksomheder og faglige netværk
  • Samarbejde med øvrige erhvervsskoler og videnscentre
  • Involvering af skolens bestyrelse, lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg

Samarbejde med øvrige aktører

Læs mere om vores samarbejdsrelationer på siden Kvalitet på Kold

Udlægningspolitik

Det er påkrævet, at Kold College offentliggør den udlagte undervisning i relation til AMU-kurser. Vi skal her offentliggøre hvilke øvrige (uddannelses)institutioner, vi udlåner vores godkendelser til. Vi udlåner blandt andet til AMU FYN, SE, fængsler mv.

Udliciteringspolitik

Kold College gennemfører undervisning inden for samtlige godkendte fælles kompetencebeskrivelser, hvorfor vi ikke ser, at andre (uddannelses)institutioner er bedre egnet i relation til udlicitering. Derfor vurderes en udliciteringen individuelt i relevante situationer. Qua vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag samt politik for kompetenceudvikling er vi af den overbevisning, at vi gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser enten på vores lokationer eller virksomhedsforlagt.

Kold er godkendt til at måtte udbyde nedenstående AMU mål (FKB’er):

FKB-2267

FKB-2269

FKB-2279

FKB-2281

FKB-2646

FKB 2769

 



Projekter

Kold deltager i projekt EUD student

Projekt EUD Student har udvalgt 8 uddannelser, som både er attraktive for studenter og har mangel på faglært arbejdskraft. Længden af uddannelsen tilpasses, så studenterne får merit for deres gymnasiale baggrund.

Indholdet i undervisningen er tilpasset studenternes større modenhed. Undervisningen omlægges til learning lab med lærertilgængelighed, hvor eleverne arbejder med case baseret undervisning og fokus på problemløsning, med brug af digitale medier og ny læringsteknologi. Gennem undervisningen trænes eleverne i større selvstændighed, problemløsning og opsøgning af egen læring.

Projektet er støttet af EU’s socialfond og Region Syddanmarks uddannelsespulje.

Projekt Tværfaglig indsats

Fra 2020-2022 deltager vi sammen med en række andre fynske uddannelsesinstitutioner i Projekt Tværfaglig indsats målrettet ordblinde unge. Formålet er at give ordblinde unge bedre forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet vil udvikle, implementere og forankre indsatser baseret på best practice og den nyeste forskning.

Projektet støttes af Region Syddanmarks Uddannelsespulje.


Privatlivpolitik

Kold behandler og registrerer oplysninger om personer, som kommer i kontakt med skolen bl.a. som ansat, elev, kursist, ansøger, deltager i projekter, camps eller konferencer. Databeskyttelse er meget vigtigt for os. Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget alvorligt.

Databeskyttelsesrådgiver
Kold har en databeskyttelseskonsulent, som registrerede personer kan kontakte, hvis du har spørgsmål om behandlingen af oplysningerne om dig. Du kan kontakte databeskyttelseskonsulten Lone Iversen på adressen gdpr@koldcollege.dk.

Lovhjemmel
Efter reglerne i Persondataforordningen skal Kold som dataansvarlig informere de registrerede personer om deres rettigheder i forbindelse med behandlingen af oplysningerne.
Kold registrerer personoplysninger med hjemmel i Persondataforordningens Artikel 13.

Behandling og opbevaring
Kold behandler persondata fortroligt. Personoplysningerne vil blive behandlet og opbevaret i skolens sagsbehandlingssystemer. Når der ikke længere er brug for oplysningerne til det formål de er indsamlet til, vil de blive slettet eller arkiveret i Kolds systemer. Skolen må gerne gemme oplysningerne, hvis de indgår i en retssag, eller hvis skolen overvejer at bruge oplysningerne i en retssag.

Videregivelse af oplysninger
Oplysningerne vil ikke blive videregivet til andre uden den registrerede bliver informeret herom, medmindre skolen er forpligtet til at videregive oplysningerne til andre offentlige myndigheder.

Dataindsigt
Registrerede personer kan når som helst rette henvendelse til Kold med henblik på at få kopi af de oplysninger, som findes i Kolds systemer.

Samtykke
Hvis Kold har indhentet et samtykke fra den registrerede person til at behandle oplysningerne, vil den registrerede til enhver tid kunne tilbagekalde samtykket. Skolen kan derfor ikke fortsætte med at behandle oplysningerne efter samtykket er trukket tilbage.

 

Privatlivspolitik til studiehåndbogen
Persondata under studiet

Karakterer
Eksamenskarakterer, som er opnået på studiet, opbevares i det studieadministrative system i 30 år efter uddannelsens ordinære afslutning. Derefter vil det ikke være muligt at få tilsendt en karakterudskrift fra din studietid på Kold.

Eksamensbeviser
I henhold til Arkivlovgivningen opbevarer Kold en kopi af dit eksamensbevis i 30 år fra udstedelsesdatoen.

Klagesager
De oplyste slettefrister forlænges i de tilfælde, hvor der verserer en klagesag, ind til klagesagen er afsluttet.

Projekter/opgaver
De projekter og opgaver, du afleverer i løbet af studiet, vil blive opbevaret i arkivet eller de studieadministrative systemer. I de tilfælde, hvor dit projekt eller din opgave ønskes brugt i undervisningsøjemed, vil du blive kontaktet med henblik på at give samtykke. Projektet/opgaven vil altid blive anonymiseret.

Senest 1 år efter uddannelsens afslutning, vil projekterne/opgaverne blive slettet.

SU
Dine oplysninger videregives til SU-styrelsen til brug for tildeling af SU til uddannelsen.

Indsigelse
Registrerede personer har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne, hvis skolen behandler oplysningerne som led i et forskningsprojekt. Det betyder, at deltageren i forskningsprojektet har mulighed for at nægte skolen at behandle oplysningerne. Deltagere i forskningsprojekter har dog ikke ret til at få kopi af egne data, som indgår i projektet.

Berigtigelse af oplysninger
Hvis den registrerede person mener, at der er registreret forkerte oplysninger, kan man bede skolen om at berigtige oplysningerne. Det vil sige, at skolen retter oplysningerne eller noterer, at oplysningerne er forkerte og registrerer de rigtige oplysninger.
Den registrerede person har krav på, at den dataansvarlige ser bort fra oplysningerne indtil det er afgjort, hvilke oplysninger, der er rigtige. Registrerede personer har også krav på, at skolen ikke bruger oplysningerne, hvis der ikke længere er behov for dem.

Klage til Datatilsynet
Registrerede personer kan klage over behandlingen af oplysningerne til Datatilsynet dt@datatilsynet.dk.

Klagesager
De oplyste slettefrister forlænges i de tilfælde, hvor der verserer en klagesag, ind til klagesagen er afsluttet.

Cookies
Vi bruger cookies til at tilpasse og optimere vores indhold på hjemmesiden og annoncer på sociale medier samt til at analysere vores trafik.

Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.

Vores hjemmeside koldcollege.dk anvender cookies, som er en tekstfil, der gemmes på din computer, mobil, tablet el. lign. med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som fx virus.

Retargeting
Denne hjemmeside bruger retargeting-teknologien. Det gør det muligt at målrette annonceringen over for brugere, som allerede har vist interesse for vores hjemmeside og vores uddannelser og kurser. Indsætningen af reklamerne foregår med retargeting på basis af en cookiebaseret analyse af den tidligere brugeradfærd. En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger, eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens enhed. Cookies muliggør genkendelsen af internetbrowseren. Der bliver hverken gemt IP-adresser eller andre oplysninger, som kan føres tilbage til din person, i cookien.

Den teknologi, vi bruger, gemmer ikke personoplysninger. Anvendelsen af retargetings-teknologien foregår i overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige databeskyttelsesbestemmelser.

Grøn kreativ salgsmedarbejder se beskrivelse 

Golfbanemedhjælper se beskrivelse