Fokus på kvalitet

Alle kan tilslutte sig udsagnet ”kvalitet er godt”, men hvad er så ”god kvalitet”?  Den store udfordring er at gøre sig klart, hvad kvalitet egentlig er, hvordan kvalitet måles og hvordan vi udvikler den videre. I forhold til uddannelse er der dog nogle retningslinjer, for eksempel omkring forhold som højt fagligt niveau, faglig og pædagogisk kontinuitet og udvikling samt effektiv udnyttelse af ressourcer.

Kvalitetsbekendtgørelsen stiller ikke krav om en bestemt udformning af kvalitetssystemet, men den stiller krav til, hvad systemet skal kunne. På Kold College har vi et kvalitetsledelsessystem som på en overskuelig måde dokumenterer skolens rutiner og medvirker til at synliggøre kvalitet i undervisningen over for skolens øvrige interessenter.

Med et systematisk fokus på kvalitet sikrer Kold College øget dokumentation, kvalitet og kvalitetsudvikling i kerneydelserne. Hermed skabes grundlag for positive forandringer og organisationsudvikling, feedback om graden af målopfyldelse igennem regelmæssige evalueringer, samt opmærksomhed på kontinuerligt at tænke i forbedringer.

I praksis er kvalitetssikring og -udvikling ikke bare noget der kører af sig selv. Kvalitet kræver opmærksomhed, vedholdenhed og ledelse. Det arbejder vi med på Kold College, hvor ledere, medarbejdere, elever, kursister og samarbejdspartnere involveres i arbejdet med at evaluere, forbedre og udvikle kvalitet, igennem tilfredsheds- og trivselsundersøgelser, selvevalueringer, lokale uddannelsesudvalg samt i forbindelse med diskussioner i elev- og medarbejderfora i organisationen.

Kvalitetsmål

Kold Colleges kvalitetsmål er:

  • At elever og kursister får en positiv oplevelse af opholdet på skolen, og at de gennemfører deres skoleforløb med et højt fagligt udbytte.
  • At medarbejderne oplever Kold College som en god arbejdsplads med mulighed for såvel faglig, pædagogisk som personlig udvikling.
  • At ledelse og medarbejdere er opmærksomme på at sikre en stadig dynamisk udvikling indenfor alle skolens aktivitetsområder.
  • At øvrige interessenter oplever Kold College som en seriøs, ambitiøs og udviklingsparat samarbejdspartner.

Kold Kvalitetssystem

Kvalitetsudvikling på henholdsvis Kold EUD og Kold Tekniske Gymnasium samt på kursusområdet foretages systematisk med henblik på at opfylde eksterne såvel som interne krav til kvalitetsarbejdet på Kold College.

Se en oversigt over Kolds kvalitetssystem

Se årsrytme for Kold EUD og Kold Tekniske Gymnasium

Se en oversigt over systematiske evalueringer på Kold

Se seneste kvalitetsregnskab for Kold.

 

Den løbende informationsindsamling er basis for skolens selvevaluering- og opfølgningsplan, som udarbejdes og godkendes af bestyrelsen en gang årligt.

Se de seneste selvevalueringsplaner for EUD og HTX her:

Selvevaluering- og opfølgningsplan 2023-2024 – HTX

Selvevaluering- og opfølgningsplan 2022-2023 – HTX

Selvevaluering- og opfølgningsplan 2023-2024 – EUD

Selvevaluering- og opfølgningsplan 2022-2023 – EUD

Selvevaluering- og opfølgningsplan 2021-2022 – EUD og HTX.

Selvevaluering- og opfølgningsplan 2020-2021 – EUD og HTX

 

Områderne som fremgår af oversigten over Kolds kvalitetssystem samt årsrytmer beskrives nærmere nedenfor.

Nøgletal

I henhold til Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. skal en uddannelsesinstitution offentliggøre nøgletal for en række kvalitetsindikatorer. Hensigten hermed er at give interesserede mulighed for at sammenligne skoler, uddannelser og uddannelsesinstitutioner.

Tallene hentes direkte fra Uddannelsesstatistik.dk.

Erhvervsuddannelserne

Teknisk Gymnasium 

 

Tilfredshed og trivsel

Kold College gennemfører virksomhedstilfredshedsundersøgelser for virksomheder (VTU), elevtrivselsundersøgelser for elever (ETU) og trivselsundersøgelse for medarbejdere (MTU).

ETU gennemføres i samarbejde med STIL, VTU gennemføres i samarbejde med Ennova og MTU gennemføres fra 2022 i samarbejde med Rambøll og PeopleXact.

Undersøgelserne gennemføres i en fast rytme:

  • Trivselsundersøgelse for elever: Årligt
  • Undervisningsmiljøvurdering: Hvert 3. år
  • Tilfredshedsundersøgelse for virksomheder: Årligt
  • Trivselsundersøgelse for medarbejdere: Hvert 2. år

Kursister i AMU-systemet evaluerer i et særligt centralt system under Undervisningsministeriet: www.viskvalitet.dk.

Elevtrivsel 

Undervisningsmiljø

AMU-kurser

Virksomhedstilfredshed

Medarbejdertrivsel

 

Samspil med eksterne parter

Samarbejde med erhvervet:

Et godt og konstruktivt samarbejde med de erhverv, som er repræsenteret på Kold College har essentiel betydning for eleverne, undervisningen, koblingen mellem skole og oplæring og ikke mindst for fremtiden. På Kold College er udvalgte lærere på de enkelte uddannelsesafdelinger på EUD ansvarlige for at formidle kontakten til – og udvikle samarbejdet med oplæringsvirksomhederne.

Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen (VTU) er foruden den løbende kommunikation mellem skole og virksomheder et værktøj til systematisk at følge op på samarbejdet. VTU’en gennemføres hvert år i november måned. Målet med undersøgelsen er at evaluere samarbejdet med de virksomheder, som har elever fra Kold, for at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem skole og oplæring. På den måde kan Kold College som uddannelsesinstitution imødekomme den udvikling, erhvervet efterspørger.

VTU på Kold College gennemføres i samarbejde med Ennova, som afrapporterer resultatet til ministeriet. Resultaterne for de tre seneste målinger offentliggøres på hjemmesiden.

Se den seneste virksomheds-tilfredshedmåling herover.

Kursusudbud og kursustilfredshed:

Kold College udbyder både Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og Indtægtsdækket virksomhed (IV) kurser til medarbejdere så vel som privatister. Alle AMU-kurser evalueres i www.viskvalitet.dk af kursisterne straks efter kursets afslutning. IV kurser eller længere forløb evalueres altid med en opfølgende samtale og/eller et udarbejdet spørgeskema, som vi beder kursisterne om at besvare. Kursuschefen følger løbende op på alle evalueringer og er i den sammenhæng i dialog med lærerne omkring kursisternes evalueringer.

Samarbejde med Lokale Uddannelsesudvalg (LUU):

Jordbrug & Natur:

På jordbrugsafdelingen er der tre lokale uddannelsesudvalg. Kold College oplever et velfungerende samarbejde mellem alle parter, hvilket danner grundlag for tillid mellem erhvervet, eleverne, skolen og det faglige repræsentantskab. Udvalgene drøfter hvordan det går med uddannelserne både på et overordnet plan, men også på skoleniveau. Repræsentanterne i det lokale uddannelsesudvalg besøger ligeledes skolens klasser, hvor de får mulighed for at tale med eleverne.

Gartner og anlægsområdet holder møder i det lokale uddannelsesudvalg fire gange om året. Dyr, Land og Skov afvikler møder i det lokale uddannelsesudvalg to gange årligt.

Mad & Oplevelser (tidl. Levnedsmiddel):

Mad & Oplevelser har tre forskellige udvalg indenfor vores forskellige brancheområder.

  1. Det lokale uddannelsesudvalg for Køkken, Hotel & Restaurant uddannelserne
  2. Det lokale uddannelsesudvalg for bagerområdet.
  3. Det lokale uddannelsesudvalg for Ernæringsassistenter

De lokale uddannelsesudvalg samarbejder blandt andet om nedenstående punkter:

  • Lærerkvalifikationer
  • Gode råd/deltagelse i lærepladsopsøgende arbejde
  • Samspil mellem skoleundervisning og oplæring
  • Hvad forstår vi ved talenter? Hvordan skal talentsporet udfoldes?
  • Voksne – euv – erfaringer fra branchen
  • Lokale behov
  • Ændrede krav / behov i branchen, der har betydning for uddannelsen
  • Skoleoplæring (oplæring)
  • Virksomhedsforlagt undervisning
  • Virksomhedernes arbejde med erklæringerne om oplæring og skolens anvendelse af dem

Der afholdes fire møder årligt inden for hvert brancheområde.

Samarbejde med kommuner:

Både når det gælder fastholdelse (Garantiskolen som eksempel), kvalificeret vejledning og beskæftigelse, er samarbejdet med kommunerne vigtigt. Kold Colleges samarbejde med Odense Kommune prioriteres højt og er velfungerende til gavn for både skole, kommune og borgere.

Samarbejde med øvrige uddannelsesinstitutioner:

Kold College har et tæt samarbejde med andre erhvervsskoler både lokalt og regionalt. Skoleledelsen samles på tværs af landsdelene for at drøfte de mange uddannelsers udvikling, og dermed sikres samarbejdet samt udnyttelsen af uddannelsernes kapacitet. En del af vores uddannelser er blevet underlagt dimensioneringer og kvotering, hvilket betyder, at vi som skole skal samarbejde i langt højere grad, for at optimere på optagelsestallene.

Samarbejdet med de andre erhvervsskoler bevirker ligeledes også, at Kold som skole bliver i stand til at se andre muligheder for – og ikke mindst udvikle – de uddannelser som vi har udfordringer med. Kold College samarbejder med Roskilde Tekniske skole og Jordbrugets Uddannelsescenter på det grønne område.

Kold College udbyder grundforløb 2 for gastronomer i samarbejde med Statsfængslet i Nyborg. Der ud over tilbydes der også diverse aktiviteter til grundskoler og efterskoler ud over de formaliserede introduktionskurser og brobygningsforløb. Alle aktiviteter er genstand for løbende evaluering.

Kold Tekniske Gymnasium samarbejder med Dalum Landbrugsskole og SOSU Fyn omkring uddannelse af EUX elever. HTX varetager store dele af den gymnasiale undervisning på B- og A niveau. Undervisning foregår ofte hos Dalum Landbrugsskole og SOSU Fyn, men afholdes i forbindelse med laboratorieundervisning på Kold Tekniske Gymnasium.

Det er påkrævet, at Kold College offentliggør den udlagte undervisning i relation til AMU-kurser. Vi skal her offentliggøre hvilke øvrige (uddannelses)institutioner, vi udlåner vores godkendelser til. Vi udlåner blandt andet til AMU FYN, SE, fængsler mv.

Pædagogiske rammer

Det fælles pædagogisk didaktiske grundlag:

Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på følgende grundsten:

  • Struktur og feedback
  • Tydelig ledelse af undervisningen
  • Professionel relation og rollemodel
  • Fagligt læringsfællesskab
  • Vekselvirkning mellem teori og praksis

Ud over den af Undervisningsministeriet fastlagte evaluering, gennemføres der også undervisningsevalueringer og grundforløbsevalueringer, der skal bidrage til viden om lærernes præstationer og elevernes egen opfattelse af deres læringsudbytte.

Link til FPDG

Digitaliseringsstrategi:

Hovedformålet med digitaliseringsstrategien er at udnytte de muligheder som digitalisering giver, for at berige og ændre undervisningsformerne, sikre fleksibel læring og øget adgang til online læringsressourcer til gavn for elever og kursisters læring. Det gælder både i undervisning og i kobling mellem aktiviteterne i skolen og i oplæringen. Og det giver mulighed for mere variation i undervisningen, øget differentiering og kompenserende værktøjer til elever med læse-, skrive- eller regnehandicap.

Digitaliseringsstrategiens mål:

  • At læringsplatformen (LMS) på Kold er Canvas, og at al undervisningsmateriale findes her fra den 1. august 2020
  • At den administrative platform er Studie+
  • At print på Kold nedsættes til et absolut minimum, både i undervisnings-sammenhænge og i administrationen

Pædagogiske læringsfællesskaber:

På Kold College arbejder lærerne i erkendelse af hinandens særlige kompetencer og resurser, da disse er af stor betydning. Det kollektive ansvar er essentielt, og alle har et ansvar. Vi dyrker de spontane, frivillige og udviklingsorienterede idéer og inddrager de interne fagspecialister, der er relevante for læringsfællesskabernes arbejde. Ved fagspecialister forstås medarbejdere, der hver især har en specifik viden inden for et nærmere specificeret område. Det kan være dansk, inddragelse af digitale værktøjer i undervisningen, evaluering etc.

Lokale undervisningsplaner (LUP) – EUD:

De lokale undervisningsplaner er tilgængelige på skolens hjemmeside. Undervisningsplanerne evalueres efter hvert skoleforløb og gennemskrives og tilrettes som minimum hvert år i august måned.

Studieplaner (HTX)

Rektor udarbejder hvert år i august måned i samarbejde med lærerne en overordnet, kortfattet og overskuelig studieplan for undervisningen. Studieplanen sikrer en sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen og er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning af skoleåret.

Af studieplanerne fremgår en klar ansvarsfordeling mellem klassens lærere, hvilket sikrer sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb. Studieplanen indeholder alle klassens fag og beskriver deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer. Arbejdsformerne kan f.eks. være skriftligt, virtuelt, projektarbejder eller faglige ekskursioner.

Studieplanerne er tilgængelige på skolens hjemmeside.

Mål og strategi

Virksomhedsplan for Kold College:

På Kold College er gældende virksomhedsplan udarbejdet for perioden 2022-2024. Alle afdelinger har udarbejdet handlingsplaner hertil, som følges op og evalueres i ledelsen minimum en gang i kvartalet. Virksomhedsplan og tilhørende handlingsplaner evalueres af skolens bestyrelse to gange årligt – den ene i forbindelse med det årlige strategiseminar/medarbejderdag, som afholdes i august.

Se gældende virksomhedsplan for 2022-2024

Et af de strategiske fokuspunkter i Kolds virksomhedsplan er globalisering. Der er lavet følgende internationaliseringsstrategi for Kold:

Internationaliseringsstrategi på Kold

Et andet af Kolds strategiske fokuspunkter er bæredygtighed. Der er lavet følgende klima- og bæredygtighedsstrategi:

Kolds klima- og bæredygtighedsstrategi

Vi skal i organisationen have kompetencerne, der kan understøtte denne strategi, som er beskrevet i skolens virksomhedsplan. Derfor har ledelsen, SU og AMO i fællesskab udarbejdet Kolds kompetencestrategi:

Kompetencestrategi på Kold

 

De 4 klare mål (EUD)

Kold College arbejder hele tiden på at leve op til de fire klare mål for kvalitet. Indtil 2019 blev arbejdet med de fire mål beskrevet i Handlingsplan for Øget Gennemførelse, men fra 2020 udarbejdes et kvalitetsregnskab på baggrund af blandt andet de ti kvalitetsindikatorer. Bestyrelsen godkender kvalitetsregnskabet på bestyrelsesmødet i marts.

De retningsgivende mål (HTX)

På Kold Tekniske Gymnasium arbejdes der efter et system som består af områderne selvevaluering, opfølgningsplan og trivselsundersøgelser. De tre områder understøtter det daglige arbejde i at nå de retningsgivende mål – samt mål som kan variere fra år til år, eller mål der strækker sig over flere år. Der er fastlagt en fast procedure for arbejdet med de tre områder – en procedure som sikrer systematik og klare retningslinjer for, hvordan resultater anvendes til at sikre en løbende målopfyldelse. Ledelse, lærere og elever indgår på forskellig vis i arbejdet med de tre områder og skaber tilsammen en fælles forståelse for, at kvalitetsarbejde er et vigtigt redskab til at nå opsatte mål på Kold Tekniske Gymnasium.

Mål:

På Kold Tekniske Gymnasium arbejdes der iht. Virksomhedsplanen med fire overordnede mål:

  1. Optagstal for nye 1g elever øges
  2. Gennemførselsprocenten skal øges til 85%
  3. Trivsel blandt elever skal styrkes
  4. Undervisningen og undervisningsmateriale skal digitaliseres i det omfang, det giver mening

Selvevaluering:
Selvevalueringen er et centralt værktøj på Kold Tekniske Gymnasium. Selvevalueringen er dels en proces, hvor der systematisk indsamles information og viden om undervisningen og rammerne herfor, med henblik på at afdække potentialer for forbedringer og fortsat kvalitetsudvikling. Derudover skal selvevalueringen sikre en kritisk gennemgang og vurdering af egen praksis.

Det kan variere fra år til år hvilke emner der indgår i selvevalueringen, men kendetegnet for emnerne er, at de støtter op omkring de opsatte mål og handlingsplanen for Kold Tekniske Gymnasium. Selvevaluering- og opfølgningsplan udarbejdes årligt og drøftes i bestyrelsen (se gældende selvevaluering- og opfølgningsplan i afsnittet om selvevaluering nedenfor).

Opfølgningsplan:
På baggrund af selvevalueringen udarbejdes en skriftlig opfølgningsplan. Ændringsbehov eller tiltag beskrives i korte træk og der laves en plan for, hvordan disse gennemføres og evalueres. Der udarbejdes en tidsplan for opfølgningsplanens aktiviteter, og der udpeges ansvarlige personer eller grupper i lærergruppen. Selvevaluering- og opfølgningsplan udarbejdes i et og samme dokument,  og drøftes, som nævnt ovenfor, hvert år i bestyrelsen (se gældende selvevaluering og opfølgningsplan i afsnittet om selvevaluering nedenfor).

Trivselsundersøgelser:
Trivselsundersøgelser er en vigtig del af kvalitetssystemet på Kold Tekniske Gymnasium. Elevtrivselsmålingen gennemføres en gang om året og danner grundlag for arbejdet med at forbedre elevernes trivsel og læringsmiljø. Trivselsundersøgelserne resultat indgår i lærerteamets arbejde med klasserne og er et vigtigt element i at opnå, at alle elever på Kold Tekniske Gymnasium trives bedst muligt.

Selvevaluering og opfølgningsplan for EUD og HTX

Kold College gennemfører systematisk evalueringer for at sikre den bedst mulige kvalitet i de ydelser, som institutionen tilbyder. Selvevaluering og opfølgningsplan udarbejdes på baggrund af den løbende informationsindsamling på både EUD og HTX.

Selvevaluering kan eksempelvis omfatte følgende emner:

  • Trivsel og tilfredshed på baggrund af ETU, MTU eller VTU
  • Fastholdelse og gennemførelse
  • Fravær på de enkelte hold/uddannelser
  • Undervisningens gennemførelse
  • Undervisningsmiljø
  • Introduktionskurser og brobygningsforløb
  • Kold Kollegiet

Det aktuelle område for selvevaluering samt plan for opfølgning fastlægges i skolens ledelsesgruppe i slutningen af skoleåret og fremlægges for og drøftes med skolens bestyrelse på bestyrelsesmødet i juni måned. Selvevaluering og opfølgningsplan er tilgængelig på skolens hjemmeside under afsnittet om skolens kvalitetssystem.

Fysiske rammer

Tidssvarende udstyr og maskiner

For at kunne matche fremtiden og den hastige teknologiske udvikling indenfor de erhverv, som Kold repræsenterer, er det nødvendigt at være på forkant med det udstyr, som benyttes i undervisningen. Dette har høj prioritet på Kold, og det vurderes hvert år i forbindelse med budgetlægningen, om der er undervisningsområder hvor udstyr eller maskiner bør udskiftes, eller der bør investeres i nyt moderne udstyr.

Studiemiljø

Et godt studiemiljø skaber den bedst mulige ramme for motivation og læring. Foruden at holde skolen ren og pæn stræber Kold efter at kunne modsvare elevernes behov og ønsker til et godt fysisk studiemiljø. Studiemiljøet evalueres som minimum hvert 3. år.

Trivsel og arbejdsmiljø

Trivsel – både blandt skolens elever og medarbejdere – står højt på dagsordenen på Kold. Trivsel er således et blandt fem strategiske fokuspunkter i skolens virksomhedsplan for 2018-2020.

Elevtilfredshedsundersøgelse (ETU)

Elevtilfredshedsundersøgelsen gennemføres hvert år på både EUD og HTX. Resultaterne af ETU’en gennemgås og behandles afdelingsvist, hvor uddannelseslederen/rektor er ansvarlig for, at fokusområder udpeges til handling og opfølgning.

Undervisningsmiljøvurdering foretages hvert tredje år.

ETU og undervisningsmiljøvurdering på Kold College gennemførtes indtil 2018 i samarbejde med Ennova. Fra 2019 gennemføres elevtrivselsundersøgelsen af STIL, som stiller resultaterne til rådighed på Uddannelsesstatistik.dk. Undervisningsmiljøundersøgelsen gennemføres af Kold selv med et evalueringsskema i SurveyXact.

Resultaterne for de tre seneste målinger offentliggøres på hjemmesiden under “Nøgletal” i afsnittet om Kold.

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Kold College gennemfører hvert 2. år en medarbejdertrivselsundersøgelse. Resultaterne gennemgås samlet på henholdsvis 1) skoleplan, 2) leder, TR og arbejdsmiljørepræsentanter i fællesskab samt 3) afdelingsvist. Herefter udpeges (af leder og medarbejdere i fællesskab) fokusområder til handling og opfølgning for den enkelte afdeling.

I 2016 blev MTU gennemført i samarbejde med Ennova, i 2018 og 2020 i samarbejde med GL og Professionel Kapital og fra 2022 benyttes PeopleXact, som udbydes af Rambøll. Valg af udbyder/metode er i alle tilfælde besluttet af SU.

Resultaterne for de tre seneste målinger offentliggøres på hjemmesiden under “Nøgletal” i afsnittet om Kold.

Arbejdsmiljøvurdering

Kold College gennemfører hvert 3. år en fysisk APV. De forskellige indsatser registreres i et IPL system, hvor der følges op på eventuelle udbedringer, baseret på medarbejdernes besvarelser.

Arbejdsmiljøorganisationen er desuden ansvarlig for, at der en gang om året føres statistik over medarbejdernes sygefravær samt over indberettede skader og ulykker – og ikke mindst at der følges op og handles, hvis det er nødvendigt. Statistik over medarbejdernes sygefravær samt over indberettede skader og ulykker er på SU’s dagsorden hvert år i marts måned.

Politikker og strategier

Kold College har udarbejdet politikker og strategier, som skal sætte rammerne for god adfærd og professionelle procedurer på Kold samt understøtte elevers og medarbejderes trivsel på skolen. Således er følgende politikker og strategier tilgængelige på skolens intranet: Rusmiddelpolitik, politik om videoovervågning, sorg- og kriseplan, antimobbestrategi og personalepolitik.

Se Kolds sorg- og kriseplan HER

Se Kolds antimobbepolitik HER

Se Kolds rusmiddelpolitik HER

Se Kolds politik for forebyggelse og håndtering af krænkelser HER

Kompetenceudvikling

Medarbejderudviklingssamtale (MUS)

Hvert år afholdes MUS for alle medarbejdere på Kold College. Den enkelte leder fastlægger selv tidspunktet for samtalen, men det er lederens ansvar, at alle medarbejdere gennemfører en MUS mindst én gang om året, og at der følges op på de mål og aftaler som indgås på mødet – eller på løbende aftaler om kompetenceudvikling i øvrigt.

PD (EUD) og PG (HTX) for lærerne.

Kold College lever op til bekendtgørelsens krav om PD (EUD) og PG (HTX) for lærerne. HR afdelingen koordinerer i samarbejde med uddannelseslederen/rektor tid og sted for uddannelsen til de lærere, som på ansættelsestidspunktet ikke har gennemført en PD eller PG.

LIP ledelsesudviklingsprojekt

Ledelsen på Kold College deltog i projekt LIP, som var et toårigt ledelsesudviklingsprojekt igangsat af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Projektet varede fra november 2017 til udgangen af 2019.

Med udgangspunkt i dette projekt har ledelsen, supporteret af konsulenter fra LIP teamet, formuleret en række punkter, som benyttes som en intern fælles referenceramme for den enkeltes lederskab og de kompetencer, som virksomhedens strategi kalder på.

Administrative procedurer og systematik

Persondataforordningen (GDPR)

EU’s nye Persondataforordning trådte i kraft den 25. maj 2018. På Kold College samarbejder den persondataansvarlige med ledelse og medarbejdere om at efterleve dataforordningens bestemmelser, således at personfølsomme oplysninger registreres og behandles korrekt.

Benyttelse af digitale platforme og administrative systemer

På Kold College benytter vi en række administrative systemer for så vidt muligt at efterleve målet om at være en digital skole samt at effektivisere rutinemæssige procedurer indenfor administrative procedurer (SDBF), arkivering (IMSoft), HR (Innomate), elevadministration, vejledning og skriftlig korrespondance (Uddata+), undervisning (Canvas) og virksomhedskontakt (lærepladsen.dk). Yderligere er benyttelsen af ovennævnte systemer medvirkende til, at personfølsomme informationer opbevares fortroligt i overensstemmelse med Persondataforordningens bestemmelser.

Som LMS benyttes Canvas, hvor al undervisningsrelateret materiale (så vidt muligt) skal være tilgængeligt pr. 1. august 2020.

Kolds økonomi-og lønfunktion varetages fra januar 2020 af Tietgen. OfficeLink benyttes for at sikre struktur og tydelig i den økonomiske rapportering.

Indkøbsfællesskabet IFIRS

Kold College er en del af indkøbsfællesskabet IFIRS for at sikre de mest optimale vilkår og betingelser i forbindelse med indkøbsaftaler.